Hverken trusler eller samarbejde kan redde Stein Bagger fra en tur bag tremmer. Han skal regne med en straf på 7-8 år, vurderer juraekspert.

LÆS OGSÅ
  • STORT TEMA: Alt om Bagger-sagen
  • Fakta: Tidslinje over IT Factory-skandalen
  • BAGGRUND: Stein Baggers storhed og fald
  • LÆS DAGENS LEDER: Spørgsmålene står i kø


  • Stein Bagger slipper ikke for fængsel, selvom han kan bevise, at han er blevet truet til at udføre det, der formodentlig bliver Danmarkshistoriens største bedrageri.

    Det fastslår professor Lars Bo Langsted fra juridisk fakultet på Aalborg Universitet.

    - Man slipper ikke for straf, selvom man er blevet truet til at gøre noget ulovligt. Truslerne kan være en formildende omstændighed, der kan nedsætte straffen lidt. Men bedrageri er strafbart uanset, om man er blevet truet, siger Lars Bo Langsted til bt.dk.

    Han vurderer, at Stein Bagger nok skal regne med 7-8 års fængsel for bedrageriet.

    - Et bedrageri med så store beløb, som vi her hører om, får straffen helt op at ringe. Uden formildende omstændigheder er det maksimumstraffen på otte års fængsel. Men kan han bevise, at han er blevet truet, og lægger han sig fladt på ryggen for politiet og hjælper meget med opklaringen, så kan han få lidt rabat. Og så bliver det måske tættere på seks år end de maksimale otte, fastslår Lars Bo Langsted.

    Han tror omvendt også, at Bagger får den fulde straf, hvis han ikke hjælper med opklaringen.

    LÆS VIDERE NEDENFOR

    Ingen hjælp at melde sig selv
    Juraprofessoren tror dog ikke, at Stein Bagger får noget særligt ud af at have meldt sig selv.

    - Hvis man melder sig selv og aflægger fuld tilståelse, så får man normalt en betragtelig rabat på straffen. Men det gælder ikke, når man først melder sig, når alt andet er umuligt. Og Stein Bagger meldte jo først sig selv, da alt var lukket af for ham. Så det får han ikke meget ud af, siger Lars Bo Langsted til bt.dk.

    LÆS OGSÅ
    • Her er manden, der anholdt Stein Bagger
  • HA-rocker: Bagger har aldrig talt om afpresning eller kidnapning
  • Jensby: Det er min Lamborghini
  • Baggers familie: Vi er så glade
  • Politiet: Baggers forklaring holder ikke
  • Bagger fik hjælp af amerikansk ven
  • Veggerby: Troede Bagger var blevet likvideret
  • Politiet håber på hurtig udlevering
  • Banken tvinger Finn Nørbygaard til at sælge ud