Få et overblik over sagen om IT-Factory her.

24. november

Stein Baggers nære forretningsforbindelse Allan Vestergaard overfaldes uden for sit hjem i Farum med en hammer.

LÆS VIDERE NEDENFOR

26. november
Sammen med sin kone og to vennepar tager Bagger på kombineret ferie- og forretningsrejse i Dubai. Gruppen har planlagt hjemrejse søndag.

27. november
Bagger deltager i planlagt telefonkonference. Han kommer ikke tilbage til gruppen til aftalt tid. Hans pas viser sig at være stemplet ud af Abu Dhabi lufthavn kl. 13.

Om aftenen modtager IT Factory prisen som årets entreprenørvirksomhed af revisionsfirmaet Ernst & Young og dagbladet Børsen.

Samme aften bliver Asger Jensby, medejer og bestyrelsesformand i IT Factory, kontaktet af Allan Vestergaard. Han præsenterer sig som Baggers finansielle rådgiver og ejer af 22,5 procent af IT Factory. Han vil overtage Jensbys andel for en milliard kroner.

Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, kontakter Jensby og fortæller om sin mands forsvinden.

28. november
Asger Jensby kontakter IT Factorys ledelse om morgenen. Sammen med bl.a. kommunikationsrådgiver Erik Ove indleder han en undersøgelse af selskabet.

29. november
Undersøgelsen af selskabet fortsætter. En medarbejder fortæller, at IT Factory siden november har lejet et hemmeligt kontor.

30. november
Jensby og hans folk får adgang til det hemmelige kontor på Schæffergården i Gentofte. Her finder de "en tegning til en omfattende bedragerisag". Angiveligt finder de leasingkontrakter med Asger Jensbys forfalskede underskrift.

1. december
Asger Jensby indgiver konkursbegæring for IT Factory og anmelder Stein Bagger til Bagmandspolitiet for systematisk bedrageri for "mindst 500 millioner kroner". En tydeligt chokeret Jensby fortæller om hele forløbet på en pressekonference.

Ernst & Young fratager IT Factory titlen som året entreprenørvirksomhed.

2. december
Edingburgh Business School sender en pressemeddelelse, hvori det oplyses, at Stein Bagger ikke - som han ellers har hævdet - har en MBA-titel fra skolen.

Rockergruppen Hells Angels talsmand, Jørn Jønke Nielsen, fortæller, at HA-rockeren Brian Sandberg har været bodyguard for Stein Bagger det seneste år.

En række banker med Danske Bank i spidsen fortæller om de mange millioner kroner, de har i klemme på falske leasingkontrakter. Danske Bank risikerer at tabe 350 millioner kroner.

4. december

Den forsvundne Stein Bagger bliver sigtet af Bagmandspolitiet (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK) for dokumentfalsk og bedrageri mod danske og udenlandske banker for op imod en milliard kroner. Ved et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby bliver Bagger fængslet in absentia.

Stein Baggers hjem i Tuborg Havn ransages af politiet. Det samme bliver den hemmelige partner, Allan Vestergaards, hjem.

6. december
Stein Bagger melder sig til selv til politiet i Californien.

/ritzau/