I dag skal det være: Rengøringen, lektielæsningen, oplysningerne til Skat. Men det bliver ikke i dag. Og for den sags skyld heller ikke i morgen. For du springer over. Igen. Kender du fornemmelsen?

Så er du måske en af de danskere, der lider af udsættelse eller med et finere ord; prokrastination, skriver Urban. Fænomenet er særlig udbredt blandt studerende, forskere og undervisere.

Her er mellem 75 og 90 procent plaget af udsættelse, viser en pjece fra Studenterrådgivningen.

- Mange begavede studerende lider af udsættelse og det bliver særlig slemt i eksamensperioden. Men kun få tør tale om det. De føler, det er skamfuldt og pinligt, siger Else Marie Stilling, direktør i Studenterrådgivningen.

Trangen til at udsætte skyldes ofte, at man har høje ambitioner og gerne vil præstere det perfekte.

- De kommer ikke i gang. I stedet tager de fat på overspringshandlingerne og smutter en tur i byen eller taler i telefon med en ven. Resultatet er ofte, at de får præsteret et middelmådigt resultat til eksamen, siger Else Marie Stilling.

Vanen med at udsætte er ofte indarbejdet helt fra folkeskolen, hvor børnene finder ud af, at de på grund af deres begavelse kan nøjes med at hutle sig igennem og aflevere i sidste øjeblik. Til sidst er det den eneste arbejdsmetode, de mestrer. Men der er en vej ud, trøster Tina Refning, der rådgiver om udsættelse i sin virksomhed www.matriarq.dk.

- Allerførst skal man erkende, at det tager lang tid at komme ud af. Og så er det en god ide, hvis man kan æde al stolthed og finde en mentor, der kan hjælpe en med at holde dig fast. Du skal turde få nogle sandheder at vide om dit adfærdsmønster. Så når du langt, siger Tina Refning til Urban.