Dallas Cowboys har valgt at skille sig af med Rob Ryan, og mangler derfor en defensive coordinator.

Mange havde forventet, at Dallas Cowboys ville hente en ny offensive coordinator ind på holdet. De færreste havde dog forventet, at de også skulle have en ny defensive coordinator.
 
Det er dog faktummet nu, efter at Dallas Cowboys har valgt at fyre Rob Ryan, som var holdets defensive coordinator. Hvorfor Rob Ryan er blevet fyret melder historien endnu intet om.
 
En af mulighederne til fyringen kan dog være, at Rob Ryan fortsætter hos New York Jets, hos sin bror Rex Ryan. Jets fyrede tidligere i dag Mike Pettine som var holdets defensive coordinator. Selvom der gik rygter om, at man havde forfremmet Dennis Thurman fra holdets secondary coach til defensive coordinator, så blev intet officielt skrevet under, og dermed har Rex en plads ledig til sin bror.
 
Cowboys havde sidste år et acceptabelt forsvar, som dog var plaget af mange skader. Blandt andet til holdets to startende linebackers Bruce Carter og Sean Lee.