I oktober stjal syv-årige Sofia Sanchez folks hjerter verden over, da hun i en video stolt forklarede om sit kromosomafvigelse Downs syndrom. Den lille pige sprudlede af livsglæde og energi og var som enhver anden pige på sin alder begejstret for én bestemt ting - en kommende tur i Disneyland.

I videoen hørte man den syv-årige svare på moderens spørgsmål om syndromet, der er en af de hyppigste former for udviklingshæmning. Og svaret var så hjertevarmt og fyldt med selvtillid, at flere tusinder reagerede på videoen.

»Lille frøken, har du Downs syndrom,« spurgte moderen.

Stolt svarede Sofia, at Downs syndrom bare gjorde hendes blod helt specielt og slet ikke var farligt.

»Nej, det er slet ikke farligt, det er spændende! Jeg får lov at komme i Disneyland,« svarer den 7-årige Sofia Sanchez med smil på læben.

Læs også: Kvinde frier til sin kæreste: Men det er detaljen i baggrunden, som alle taler om.

Heldigvis var det ikke bare en syv-årigs livlige fantasi. Sofia kom faktisk i Disneyland med sin familie. Her hilste hun på de mange prinsesser, hun kender fra tegnefilmene, ligesom hun selvfølgelig også havde sørget for det helt rigtige outfit.

Men de positive resultater af videoen stoppede ikke med turen til Disneyland. Hele pointen med videoen var nemlig at sprede budskabet om, at nok er Downs Syndrom en kromosomafvigelse, men at livet stadig kan være helt igennem skønt alligevel.

Sofias lille tale blev set af millioner af mennesker, og pludselig var budskabet også nået de større medier. Sofia blev derfor inviteret ind hos mediet 'Good day Sacremento' for at fortælle om sin Downs Syndrom, og på den måde nåede hendes fortælling ud til endnu flere mennesker.

Senest har Sofia været på den røde løber til eventet Media Acces Awards, der er en pris der uddeles til folk i underholdningsbranchen, som har gjort en særlig indsats for at fremme forståelsen af forskellige handicap. Her skulle hun hjælpe med at uddele en pris til en af vinderne.

Derudover er Sofia nærmest blevet en stjerne på de sociale medier, hvor hendes mor jævnligt poster flere billeder og videoer af den sprudlende lille pige, der nægter af lade sig stoppe af noget som helst. Når Sofia bliver stor vil hun for eksempel være professionel skater.

Udover Sofia har hendes bror Joaquin også Downs Syndrom.