Lyt til artiklen

Store dele af landet forventes ifølge DMI at blive ramt af storm og nogle steder med vindstød af orkanstyrke i løbet af fredag eftermiddag og aften.

Den varslede storm betyder ændringer i togtrafikken landet over. Der forventes både aflysninger og tidsændringer i køreplanen, ligesom der vil køre færre tog end normalt fredag eftermiddag og aften, oplyser DSB.

Her er seneste opdatering fra DSB klokken 14:00

Jylland fra kl. 14

Esbjerg - Lunderskov kører der tog alligevel. DSB har tidligere skrevet at de ikke kørte mellem Esbjerg og Lunderskov fra kl. 17, men da vejrprognoserne har ændret sig, kører de alligevel. Fra kl. 14 dog kun en gang i timen.

Aarhus H - Esbjerg (regionaltogene) er helt aflyst mellem Aarhus H og Esbjerg.

I retning mod Fredericia Standser InterCitytogene ekstra på Hedensted Station

I retning mod Aarhus H standser InterCityLyn ekstra på Hedensted Station.

Odder - Aarhus H - Grenaa kører normalt. Også myldretidstogene kører.

Fyn fra kl. 15

Odense - Fredericia regionaltogene kører ikke. Et InterCitytog i timen i hver retning standser ekstraordinært i Tommerup, Aarup og Nørre Åby. De kører fra Odense hver time i minuttal 03 mod Middelfart. Og fra Middelfart hver time i minuttal 17 mod Odense.
Til de øvrige stationer henviser vi til togbusser.

Odense - Svendborg kører en gang i timen og standser ved alle stationer.

Sjælland fra kl. 19

Mellem København H og Roskilde fra kl. 21  kører der færre tog end normalt.

København H - Ystad - Rønne er aflyst fredag aften og lørdag morgen.

S-tog kører, men forventer forsinkelser på omkring 5 minutter.

Øresundstog mellem Helsingør - Københavns Lufthavn - Malmø C forventer, at køre efter den normale aftenkøreplan. Dvs. tog hvert 20. minut, der standser ved alle stationer.