Solens intensitet er de seneste år mindsket så meget, at forskere frygter, at en såkaldt ’lille istid’ kan være på vej
Mens global opvarmning de senere år har været på alles læber, så er det et helt andet vejrfænomen, der lige nu optager mange af verdens førende klima- og solforskere. Solens intensitet er de seneste 18 år faldet så meget, at man frygter, at en såkaldt ’lille istid’ kan ramme os snart.
Årsagen til forskernes bekymring er, at solens intensitet nu er lavere, end den har været i 100 år. Og det på trods af, at solen ellers netop nu er på toppen i sin 11 års cyklus og dermed bør toppe i sin aktivitet - og dermed have det største antal solpletter.
- Jeg har været sol-forsker i 30 år, og jeg har aldrig set noget lignende, siger Richard Harrison, der er leder af afdelingen for astrofysik på Rutherford Appleton Laboratory i Oxfordshire, til BBC.
Solens besynderligt lave aktivitet får forskerne til at frygte, at vi nærmer os det såkaldte ’Maunder Minimum’, som er navnet på den periode fra 1645 til omkring 1715, hvor solens intensitet var så lav, at solpletter var utrolig sjældne.
Tropper over isen
Ifølge forskerne falder solens aktivitet så hurtigt, at den kan nå Maunder Minimum inden for få årtier.
- Vi anslår, at indenfor 40 år eller deromkring er der en sandsynlighed på mellem 10 og 20 procent - nærmere 20 procent - for, at vi vil være tilbage i samme omstændigheder som under Maunder Minimum, siger Mike Lockwood, der er professor i astrofysik ved universitetet i Reading, til BBC.
Samtidig med det lave antal solpletter, der fandt sted i Maunder Minimum-perioden, blev Europa dengang også ramt af temperaturer, der lå noget lavere end gennemsnittet. Det betød, at f.eks. både Øresund og Storebælt frøs helt til - hvilket gjorde det muligt for de svenske tropper at marchere over isen i februar 1658, da Danmark var i krig mod Sverige.
Men også i England vakte de lave temperaturer opsigt. Themsen-floden, der løber igennem London, frøs nemlig også til is. Og det er ellers ifølge forskerne meget sjældent, at det sker, da Themsen pga. af sin store vandgennemstrømning samt det faktum, at den ligger ret sydligt og tæt på Atlanterhavet, nærmest aldrig fryser til is. Faktisk var det så koldt i perioden fra 1300-tallet til slutningen af 1800-tallet, at man kalder perioden for den ’lille istid’. Men der er uenighed forskerne imellem om, om hvor meget indflydelse solens lave intensitet havde på de kolde periode.
Sløvere sol giver mere kulde
Danske eksperter har også fulgt debatten om den lavere solaktivitet. Men det er begrænset, hvor meget man bør være bekymret for fænomenet, mener professor og astrofysiker Henrik Svensmark, der forsker i solen.
- Der er ingen tvivl om, at hvis solens aktivitet falder, så vil det få en eller anden betydning for, hvordan klimaet vil udvikle sig. Det har vi set mange gange før. Hvis vi ser tilbage i tiden, så kan vi se, at hver gang solens aktivitet er blevet mindre, så har det resulteret i et koldere klima. For eksempel den meget lave solaktivitet i perioden 1300 til 1900. Men det er kun et eksempel ud af mange gange, det er sket gennem de seneste 10.000 år, siger han.
En lang varm periode
Ifølge Henrik Svensmark har vi fra 1920 levet i en såkaldt varm periode, som ikke er set varmere i 1.000 år - dengang da vikingen Erik den Røde drog til Grønland. Men den varme periode stoppede i 1996, og siden er solens aktivitet gået ned.
- Solens aktivitet nu er ca., hvad vi havde for 100 år siden. Det betyder, at den er nedadgående, og det kan være, at den bliver mindre endnu. Men solens aktivitet er ikke noget, som vi kan forudsige, for der er ingen, der forstår præcis, hvad der foregår i solen, siger han. Henrik Svensmark mener dog, at det er yderst begrænset, hvor hårdt vi bliver ramt, hvis solen vitterligt når ’Maunder Minimum’.
Hårde vintre
- Jeg tror ikke, det bliver så voldsomt koldere, men det kan godt være, at vi får nogle hårdere vintre. Det kan være, vi får nogle isvintre, hvor de indre farvande fryser til, og det kan være, at hyppigheden af dem bliver større. Men hvis jordens middeltemperatur ændrer sig med en halv grad eller mindre, så er det ikke noget, der vil ændre vores klima fuldstændig drastisk, siger han.
Klimaekspert og professor i meteorologi ved Niels Bohr Instituttet, Eigil Kaas, er heller ikke så bekymret for, hvad en ny ’lille istid’ kan føre med sig. Faktisk kan det vise sig at være et plus, hvis vi får en afkøling på måske en halv grad, som forskerne spår, at en ’lille istid’ måske kan medføre. Det vil nemlig kunne udligne noget af den globale opvarmning. FNs klimaforskere har i deres seneste rapport anslået, at klodens temperatur kan stige op mod 4,8 grader inden slutningen af dette århundrede, som følge af bl.a. den menneskeskabte CO-forurening.
Ifølge Eigil Kaas er der derfor ingen grund til bekymring for, at vi fremover får så ekstreme og voldsomme vintre med temperaturer på ned til minus 27 grader, som det f.eks. er set flere steder i USA i år.
- Der er meget debat om, hvad de ekstremt lave temperaturer i år i USA skyldes, men de fleste af de forskere, jeg arbejder sammen med, siger, at det er en tilfældighed. Den slags kommer og går hele tiden - også i Europa. For et par år siden var der koldt hos os. Det interessante er, at den globale middeltemperatur stadig er høj. Vintrene skifter, og klimaet varierer, og det har det altid gjort, siger han.
Maunder minimum
Et usædvanligt lavt antal solpletter vakte i perioden fra 1645 til omkring 1715 forskernes interesse. Astronomerne noterede flittigt, hvad de så - og hvor få solpletter, der var. Det var dog først mere end 100 år senere, at fænomentet blev rigtig interessant, da den tyske atsronom Gustav Spörer, der havde stor interesse for solpletter, skrev om det, efter han havde opdaget de gamle noter.
Han fandt frem til, at der i en periode på 30 år i Maunder Minimum-perioden kun havde været 50 solpletter mod normen på 40.000-50.000 solpletter. Fænomenet blev efterfølgende kendt som Maunder Minimum, da forskeren John A. Eddu i 1976 udgav en artikel, hvor han navngav perioden efter de to astronomer Annie og E. Walter Maunder, der begge havde forsket i forandringer i solpletter over tid.
Se grafikken i fuld størrelse
Maunder Minimum falder sammen med den periode, som betegnes som ’den lille istid’ i Europa. Den fandt sted fra omkring år 1300 til år 1900. I sær nogle forskere mener, at ’den lille istid’ havde en direkte sammenhæng med Maunder Minimum. Men andre forskere er ikke enige i den teori.
Koldt i begyndelsen af 1800-tallet
- Der er ingen tvivl om, at når sol-aktiviteten er lav, så kommer der en vis afkølende virkning, for så har man ikke så meget solopvarmning, som man ellers har. Jeg er bare skeptisk overfor, at effekten energimæssigt skulle være så stor, som man gør den til. Det er rigtigt, at man havde det, man kalder ’den lille istid’, som måske falder sammen med Maunder Minimum, men noget af det koldeste, man oplevede, var i begyndelsen af 1800-tallet - og det er faktisk efter Maunder Minimum, siger klimaforsker Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet.
