Arkiver om fransk politik i 1990'erne kan måske bane vej for nyt forhold mellem Rwanda og Frankrig.
Den franske regering har onsdag givet ordre til, at en betydelig del af de statslige arkiver vedrørende folkedrabet i Rwanda skal åbnes.
Det sker 27 år efter begyndelsen på de massakrer, som stadig belaster Frankrig.
Arkiverne vedrører de beslutninger og den politiske indsats, som Frankrig ydede mellem 1990 og 1994. Det var, da François Mitterrand var præsident, og Edouard Balladur var hans premierminister.
Det fastslår en pressemeddelelse i Frankrigs statstidende, der offentliggør dekreter fra regeringen.
Mange af dokumenterne, som omfatter diplomaters telegrammer og fortrolige notater, har været kildemateriale for en længe ventet rapport fra historikere. Rapporten blev offentliggjort sent i sidste måned og havde fokus på Frankrigs rolle under folkedrabet.
Ved folkedrabet blev omkring 800.000 slagtet. Langt de fleste var fra den etniske tutsiminoritet. Massakrerne skete mellem april og juli 1994.
Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, har nedsat en særlig kommission til at se på sagen. Den har konkluderet, at Frankrig bærer en overvældende stor del af skylden for folkedrabet, og at landet var "blindt" over for de forberedelser, der skete på massakrerne.
Historikernes rapport i sidste måned siger, at der var sket "et svigt" fra fransk side under præsident Mitterrand. Men det blev tilføjet, at der ikke er beviser for, at Frankrig var involveret i de mange drab.
Macron gav ordre til udarbejdelsen af rapporten, efter at det i årtier har svirret med rygter og beskyldninger om, at franskmændene ikke gjorde nok for at hindre massakrerne - og måske endda bidrog til dem.
Det er en diskussion, som stadig forgifter relationerne mellem Frankrig og Rwanda under præsident Paul Kagame. Kagame er tidligere tutsi-oprører og har ledet bjerglandet i regionen ved Afrikas store søer i over to årtier.
Macron håber, at rene linjer vil føre til forsoning mellem Frankrig og Rwanda.
/ritzau/AFP
