Øget aktivitet omkring et anlæg i Sanumdong, hvor Nordkorea producerer de fleste af landets ballistiske missiler og raketter, får nu spekulationerne til at tage til.

Tidligere på ugen kom det frem, at Sohae, som er det sted, Nordkorea primært opsender langtrækkende raketter fra, er blevet genopbygget.

Anlægget blev lukket og delvist destrueret som resultat af det første topmøde mellem USA's præsident og Nordkoreas leder sidste år.

Og nu tyder satellitbilleder fra produktionsanlægget i Sanumdong altså på, at Nordkorea forbereder endnu en missilopsendelse, skriver BBC.

Sanumdong-anlægget set fra en satellit.
Sanumdong-anlægget set fra en satellit. Foto: HANDOUT/REUTERS/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Det er den amerikanske public service-radio NPR, der har offentliggjort billederne, der blandt andet stammer fra den sydkoreanske efterretningstjeneste.

Her ses store biler i området, hvilket tidligere har været en indikation på, at der var noget i gære.

Fredag lagde USA's præsident Donald Trump, at han ville blive 'meget skuffet', hvis Nordkorea har planer

»Jeg bliver meget overrasket på en negativ måde, hvis han (Nordkoreas leder Kim Jong-Un, red.) gør noget, som ikke harmonerer med vores fælles forståelse. Men nu får vi se,« lød det fra præsidenten.

Kim Jong-Un giver hånd til Donald Trump under de to lederes topmøde i Vietnam tidligere på måneden.
Kim Jong-Un giver hånd til Donald Trump under de to lederes topmøde i Vietnam tidligere på måneden. Foto: KCNA/REUTERS/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Analytikere peger på, at det på nuværende tidspunkt er mere sandsynligt, at Nordkorea planlægger at opsende en satellit frem for at teste et missil.

Men også det vil være i strid med de løfter, Kim Jong-Un gav under mødet med Donald Trump, lyder det fra Det Hvide Hus.

Hvis ikke landet gør fremskridt med hensyn til atomnedrustningen, kan det vente yderligere sanktioner fra USA, advarer Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton.

På det første møde mellem Kim Jong-Un og Donald Trump sidste år blev Donald Trump og Kim Jong-Un enige om en atomnedrustning, men siden er der sket ganske lidt.