Asylansøgere skulle have været sendt tilbage til Ungarn, men det er nu afblæst. Stærkt kritisabelt, siger DF.

København. Det er stærkt kritisabelt, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har droppet at sende 350 asylansøgere tilbage til Ungarn, som det ellers var planen.

Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Det holder ikke, at Danmark ikke sender de pågældende personer til Ungarn, siger Martin Henriksen.

- Og det holder på ingen måde at integrationsministeren går i flyverskjul, fordi der nu er en vanskelig sag på hendes bord, siger han og henviser til, at ministeren ikke har villet kommentere sagen over for Politiken.

Asylansøgerne skulle have været sendt retur for at få deres asylsag behandlet i Ungarn, fordi det var det første EU-land, der registrerede dem under deres flugt mod Nordeuropa. Sådan er reglerne ifølge Dublin-forordningen.

Men der blev sat en stopper for de planlagte undersøgelser. Det er sket, fordi det kom frem, at Ungarn med stor sandsynlighed behandlede asylansøgere under umenneskelige forhold.

- Man bliver nødt til at stå fast på, at når Danmark er med i Dublin-aftalen, så må de andre lande, som er med også tage imod de afviste asylansøgere, som de er forpligtet til, siger DF-ordføreren.

Siden der blev sået mistanke om de kritisable forhold i Ungarn, har både Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet oplysninger om de ungarske forhold.

De er nu nået til en konklusion, oplyser Udlændingestyrelsen, som dog ikke vil oplyse, hvad man er nået frem til, skriver Politiken.

Styrelsen afviser også, at beslutningen om at behandle de 350 asylsager i Danmark har noget at gøre med den undersøgelse, der er blevet foretaget af forholdene i Ungarn.

Begrundelsen lyder i stedet, at "fristen for udsendelse i disse sager" udløb 2. december, hvorfor Danmark selv må behandle sagerne.

- Det siger noget om, at man har været alt for lang til om at finde ud af, hvad der var op og ned i den her sag, og derfor har man stødt hovedet mod en frist. Det er ikke godt nok, siger Martin Henriksen.

/ritzau/