Mens flere og flere danske atleter siger farvel til konkurrencerne, siger de samtidig goddag til masser af fester. Års alkohol-cølibat brydes, når de normalt så fornuftige slippes løs

Da Peter Lang og Allan Nørregaard i onsdags krydsede målstregen i deres 49er-båd og vandt bronzemedaljer, var det første de tænkte på ikke den øjeblikkelige triumf. Makkerparret snakkede om, hvor heftig en fest, der ventede dem.

- Nu glæder vi os bare som små børn til at få hængt de medaljer om halsen. Og så skal vi ha’ os en god stor druktur i aften. Vi har ikke rørt alkohol i et år. Det er lang tid, når man som jeg ikke er ældre, sagde 23-årige Peter Lang.

Samme indstilling har en stor del af atleterne ved OL, det gælder både udenlandske og danske. For når hverdagen normalt kun står på hård træning, sund kost og streng alkohol-politik, så er det for mange en befrielse endelige at kunne give slip og holde fri. Derfor bliver resten af OL-dagene én lang fest.

- Nu fester vi igennem. Der er fire år til næste OL, som er den store målsætning, så nu skal der holdes fri, og det skal fejres, at vi er færdige med et langt forløb, siger medlem af Guldfireren Jacob Barsøe, der har været ude i Londons gader sammen med mange af de andre danske atleter.

Blandt danskerne er rygtet, at det er svømmerne, der sætter fest-dagsordenen. Det var også ganske tydeligt, da Jeanette Ottesen Gray og Rikke Møller Pedersen i tirsdags var gæster i Go’ morgen Danmark på TV2. De to kvinder havde hygget sig hele natten, og det var med vævende stemmer, at svømmerne fniste sig igennem interviewet. Efter det stod den på et solidt angreb på en omgang fastfood, som de ellers aldrig kommer i nærheden af.

- Vi har taget vores portion af alkohol indtil videre, og det skal vi også have lov til, vi er jo mennesker ligesom alle andre. Vi prøver at nyde det, så godt vi kan, siger badmintonspilleren Carsten Mogensen, der vandt sølv i herredouble sammen med Mathias Boe.

Mange af de danske atleter går ud sammen, efter de er færdige med deres konkurrencer. Allerede i dagene op til OL har de lært hinanden at kende i den lukkede by, hvor kun atleterne har lov til at færdes. Ofte mødes de i spisesalen, hvor de bliver hængende i timer. Alle har deres eget værelse, men det er nede i det gigantiske fællesrum, at man hænger ud og snakker.

- Bare det at komme ind i byen var helt fantastisk og endnu mere vildt, end man havde regnet med. Det er jo en storby, der er bygget op, hvor alt bare er så kompakt. Alt ligger lige ved siden af hinanden, så man møder hinanden hele tiden, man spiser sammen og hygger sig. Folk er meget koncentrerede, når de skal i kamp, det kan man mærke. Når de ikke er, så sidder de ovre i spisesalen og går egentligt mere op i alle mulige andre idrætsgrene, end deres egen, siger håndboldspilleren Anders Eggert.

Rygterne om og historierne fra atleternes OL-by er nærmest legendariske. Det er bag murene og væk fra de tændte kameraer, at den sande olympiade finder sted, siges det. Party-klub og bolle-by er stedet blandt andet blevet kaldt. Umiddelbart før OL var den amerikanske fodboldmålmand Hope Solo med til at føje nye anekdoter til myten, da hun i et interview med ESPN delte ud af sine erfaringer.

- Da det er en once-in-a-lifetime oplevelse, ønsker du minder. Uanset om det så er seksuelle, om fester eller fra banen. Jeg har set folk have sex i det fri. På græsset, mellem bygningerne, hvor folk har smidt sig ned og gjort det frække, fortalte Hope Solo.

Under OL i Beijing i 2008 var de to danske håndboldspillere Mikkel Hansen og Kasper Søndergaard også med til at sætte Danmark på festkortet, da de valgte at tage på en gedigen druktur, som først endte, da Mikkel Hansen blev kørt på hospitalet. Men her under OL i London er det indskærpet over for de danske atleter, at den slags overhovedet ikke tolereres. Derfor har Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund også besluttet, at alle danskere maksimalt må befinde sig i OL-byen i to dage efter deres egne konkurrencer er forbi, så der ikke bliver skabt en festkultur, som lederne udtrykker det.

Men det påbud får ikke atleterne til at forlade London, og for eksempel svømmerne har indkvarteret sig privat uden om OL-arrangørerne. På den måde kan de bevare forbindelsen til legen, og stadigvæk feste sammen. Og der er masser at tage sig til i London i disse dage. Flere eksklusive natklubber har fundet en fidus i at invitere stjernerne indenfor, og de lokker med drikkelse, der er en OL-guldvinder værdig. For eksempel fik den amerikanske svømmer Ryan Lochte serveret drinks til 2.000 pund per styk, da han var i byen for nylig, men så var der da også bladguld i forfriskningen.

Det skal selvfølgelig understreges, at atleterne ikke fester under konkurrencerne. Det er kun, når de er forbi, og de kan slippe flere års steril livsførelse. Blandt de danske atleter nævnes bordtennisspilleren Michael Maze som en herre, der formår at nyde ferien efter OL-dagene, hvilket han eksemplificerede under OL i Beijing. Her i London er det sejleren Jonas Høgh, der indtil videre har taget teten, og vil man have en festlig aften, er han en god mand at holde sig i nærheden af.

- Vi har festet de sidste par dage, og det har været sjovt, men det skulle også til. Der er kommet nogle sten af skuldrene, og planen er at feste videre. Vi tager en fire-fem dage mere, så må vi se, hvordan leveren har det på mandag, siger OL-sølvvinderen i finnjolle, Jonas Høgh.