En gevinst på 12.195.000 kroner.

Det er, hvad Michael Dyrby, tidligere nyhedschef på TV 2 og chefredaktør på B.T., kan score, hvis han lykkedes med at sælge sin villa i Hellerup.

Boliga fortæller, at den 225 kvadratmeter store villa er sat til salg for 20.495.000 kroner. Da han tilbage i 2011 købte den, gav han 'kun' 8.300.000 kroner.

Det er ikke første gang, Michael Dyrby forsøger at sælge villaen. Dette skete også i september 2023, hvor den blev udbudt til 22.995.000 kroner.

Michael Dyrby stoppede i 2021 som chefredaktør på B.T.

Det skete efter flere ugers urolighed i kølvandet på TV 2's dokumentar om sexisme og krænkende adfærd fra flere TV 2-chefer.

Heriblandt Michael Dyrby, som var nyhedschef på kanalen fra 2003 til 2015.

I et interview med Berlingske erkendte han også sin egen skyld.

»Har jeg krænket nogen? Altså, i og med jeg er en del af dokumentaren, og de kvinder, som fortæller om deres oplevelser jo helt tydeligt føler sig krænkede, så er det klart, at jeg har krænket nogen. Det er vanvittigt, og det undskylder jeg virkelig for,« sagde Michael Dyrby.

Hvis du vil se, hvordan villaen i Hellerup ser ud, kan du gøre det her.