Voldtægtsofre mødte Pape: 'Vi har fået ødelagt vores liv - hjælp os'

I en lille gård i indre København står tre helt forskellige kvinder og taler intenst sammen. Alfeagtige Liv med sit opsigtsvækkende blå hår og det skarpe, men skeptiske blik bag de sorte briller. Tannie, der på en og samme tid udstråler ren råstyrke og en helt ekstrem sårbarhed. Milde Emilie, der med sit lange lyse hår og store blå øjne, ligner naboens ubekymrede datter, men hvis blik og modenhed vidner om, at hun sin unge alder til trods har fået et knæk.

Et knæk i troen på sine medmennesker, på retssystemet og på retfærdighed. Et knæk hun deler med Tannie og Liv. De tre kvinder er lige så forskellige som deres udseende, alligevel har de et skæbnefællesskab. De er alle tre ofre for voldtægt. De har alle følt sig svigtet, og de har alle tre et brændende ønske om, at ingen nogensinde skal gennemgå det samme som dem.

Derfor står de nu og lægger en plan. De skal mødes med justitsminister Søren Pape Poulsen (K). De skal fortælle ham, hvordan kan hjælpe kvinder som dem. Hvordan vi som samfund kan forebygge voldtægter, hvordan vi får flere dømt og hvordan vi samler alle de mænd og kvinder op, der får deres liv ødelagt fra den ene dag til den anden.

»Det er et enormt ansvar. Det er jo ikke bare os, vi taler på vegne af, det er tusindvis af mænd og kvinder,« siger 31-årige Liv, der som teenager blev voldtaget af en fremmed, mens han holdt en overskåret flaske mod hendes hals.

Vis mere

Som Liv pointerer, så er hun, Tannie og Emilie langt fra alene. Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at 4700 danske kvinder hvert år udsættes for sex mod deres vilje. Mellem 600 og 800 anmelder en voldtægt årligt, mens kun omkring 60 gerningspersoner hvert år bliver dømt.

En statistik landets justitsminister er enig i kan forbedres.

Emilie var aldrig i tvivl om, at hendes voldtægt skulle anmeldes, da hun for halvandet år siden efter en fest vågnede midt i et overgreb begået mod hende af en fremmed, men efter at have været gennem retssystemet ser hun anderledes på det.

»I dag ville jeg ønske, jeg aldrig havde anmeldt det. Hvis man gerne vil have flere ofre til at anmelde voldtægter og bagefter bruge et år på en retssag, hvor man gennemlever overgrebet igen og igen, så er man nødt til at passe på ofrene i den proces,« siger 19-årige Emilie alvorligt på sit bløde århusianske.

Vis mere

Samme budskab har 47-årige Tannie, der har levet hele sit liv i konstant angst. Angst for den far, der startede sit seksuelle misbrug og sin vold mod hende, da hun var barn. Et misbrug, der fortsatte ind i Tannies ungdoms- og voksenliv, og som år for år nedbrød hende mere og mere, og som har været tæt på at koste hende livet. Mange gange. Når selvmordstanker, posttraumatisk stress, angst og depressioner fik overtaget.

I dag lever hun i frygt for den dag, hendes far kommer ud af fængslet. Når han har afsonet de seks år, han fik for sine gentagne voldtægter gennem flere år af hende.

»Jeg synes, det er vigtigt, at Justitsministeren ser på, hvad man kan gøre for at hjælpe ofre for voldtægt, der lever i frygt for deres gerningsmænd. Jeg har levet i frygt for mit eget og mine børns liv siden den dag, jeg besluttede mig for at hjælpe politiet med at rejse en sag mod min far,« siger Tannie eftertænksomt.

Kaffekopperne klirrer, da de tre kvinder, Emilies mor og Tannies bonusmor, der begge er med som støtte, tager plads om det runde bord med Justitsministeren for enden. Han sidder stille og lytter koncentreret, opmærksomt og indlevende, mens kvinderne skiftes til at fremlægge de råd, de har til ministeren. Han noterer ivrigt på en blok foran sig. Lytter mere, end han taler.

»Vi er symptomerne på et system, du kan fikse indefra,« siger Liv og ser koncentreret på ministeren.

»Ja, og det er derfor, jeg gerne vil høre, hvad det er, vi skal fikse, og hvad kan vi gøre bedre i forhold til, hvordan det går i dag,« nikker Søren Pape Poulsen imødekommende.

Vis mere

Han gør opmærksom på, at Justitsministeriet har iværksat en række tiltag, der skal gøre politiet bedre rustet til mødet med voldtægtsofr,e og er derfor også glad for at høre, at både Emilie og Tannie har følt sig godt behandlet.

»Men vi er ikke i mål endnu, når det handler om retsvæsenets håndtering af ofre,« pointerer Emilie, og det gør indtryk på alle involverede, da Emilies mor Anette Riddersholm bryder igennem.

»Det at se ens unge datter, der altid har haft tillid til retssystemet. Pludselig er alt den tiltro bare væk efter sådan et forløb. Det synes jeg er en meget rystende oplevelse, og at der så slet ikke er noget hjælp overhovedet. Det har virkelig chokeret mig.«

Et øjeblik er der helt tavst omkring bordet. Ministerens blik er medfølende.

Også Tannies pointer om beskyttelse af de voldtægtsofre, der vidner på trods af frygt for deres liv, fremhæver Justitsministeren som interessante.

Men Livs råd om en lovgivning omkring aktivt samtykke og uagtsomt voldtægt, er ministeren ikke uden videre med på, siger han.

»Hvis vi skal i retten med det, må vi ikke komme i en situation, hvor vi stiller folk fuldstændig uden retsstilling, men jeg har sagt, kan der skrues noget sammen, hvor det giver god mening, hvor man kan sige, at det her er på ordentlig grund, så vil jeg gerne diskutere det,« siger han.

»Jeg synes, det er simpelt. I stedet for at spørge offeret: Skreg du nej? Så spørg den anklagede: Sagde hun ja?,« svarer Liv og høster bifald fra de andre kvinder rundt om bordet.

Vis mere

Mødet er ved at være slut, og landets justitsminister runder af. Han fortæller, at han har skrevet kvindernes pointer ned, og at han vil diskutere det med folk i Justitsministeriet. Også i forhold til eventuelle initiativer fremadrettet.

Derudover vil Justitsministeren oprette et ekspertpanel, fortæller han Liv, Emilie og Tannie. Et ekspertpanel, der arbejder med problemstillingerne omkring voldtægt, som kan komme med gode råd til, hvad der kan blive bedre på området.

»Tak fordi I kom. Det betyder noget at høre fra jer, og jeg vil tage det, jeg har hørt, med videre. Og det er vigtigt, når I går herfra, at I ved, der er noget på vej,« siger ministeren alvorligt.

»Voldtægt er en af de værste forbrydelser, man kan blive udsat for, og det skal vi slå hårdt ned på,« afslutter han.

De tre kvinder nikker samstemmende. Da de går ud af porten til Justitsministeriet er det med armene om hinandens skuldre.

Vis mere