Midt- og Vestsjællands Politi er lørdag morgen rykket ud til et villakvarter i Holbæk.

Flere patruljer var tidlig morgen til stede ved en adresse på Østervang.

»Vi arbejder lige nu på stedet, og det vil vi gøre i nogle timer endnu,« sagde Lasse Jensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Først forlød det, at politiet var kaldt ud til et 'mistænkeligt forhold', nu oplyser politiet ifølge Ritzau, at der er tale om et dødsfald.

Ifølge Lasse Jensen fik politiet anmeldelsen ved 07.55.

»Da vi skulle ind på adressen, bliver vi nødt til at aflive to hunde for at komme ind og undersøge et mistænkeligt forhold med det samme, derfor kan naboer have hørt skud,« siger vagtchefen.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer til, hvad der er sket på adressen på nuværende tidspunkt.

Opdateres …