Politiet sender med jævne mellemrum advarsler ud til borgerne via det sociale medie X.

Men den, Fyns Politi kommer med tirsdag morgen, er en ret usædvanlig én af slagsen.

»Vi har en kænguru på løs fod i Kohaveskoven i Odense Sø,« skriver vagtchefen ved Fyns Politi og tilføjer:

»Vi arbejder på at finde en ejer.«

Kohaveskoven ligger lige uden for Odense by.

Politiet opfordrer kænguruens ejer til at henvende sig på telefon 1-1-4.

Lyt til B.T.s krimipodcast På Fersk Gerning, der i denne uge undersøger sagen, hvor seks unge mænd er sigtet for drab på en efterskolelærer.