En person er onsdag morgen fundet død i Hirtshals.

Det oplyser Nordjyllands Politi til B.T.

Vagtchef Bruno Brix kan sige, at den afdøde person er fundet i vandet ved en strand nær Hirtshals havn.

»Vi er til stede med flere patruljer og vil være det i noget tid endnu. Vi skal undersøge, om der er foregået noget kriminelt,« siger han og fortsætter:

»Der er nogle omstændigheder, som vi finder mistænkelige. Så det er det, vi undersøger nu.«

De pårørende er ikke underrettet.

Af den årsag kan vagtchefen ikke udtale sig yderligere.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 07.52.

B.T. følger sagen.

Lyt med når B.T.s kriminalredaktion hver uge går helt tæt på aktuelle emner, den kriminelle underverden og store efterforskninger.