Mindst seks varevogne er brudt i brand i den østsjællandske by Greve.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

»Der er tale om seks varebiler, der er brudt i brand. Endnu kender vi ikke årsagen til branden,« siger vagtchef ved politiet Henrik Olesen.

»Vi fik meldingen om de seks brande klokken 22.37.«

»Nu skal ilden først slukkes, og så skal vi undersøge, om der er tale om påsatte brande, eller det er en kortslutning eller noget helt andet,« siger vagtchefen.

På billeder fra stedet, kan man se, hvordan flere Avis-varevogne står i flammer.

Både politi og brandvæsen er til stede i forbindelse med de i alt seks brande.

B.T. følger sagen.