Der var ikke meget uenighed hos de juridiske dommere og nævningene, da det mandag skulle afgøres, om Amagermanden var den serieforbryder, som han var tiltalt for at være. Han blev kendt skyldig i to drab og seks ud af de syv voldtægter, som han var tiltalt for.

De tre dommere og de seks nævninge var helt enige i, at det var Marcel Lychau Hansen, der i 1987 havde dræbt 73-årige Edith Louise Andrup i hendes lejlighed i Valby. Retten fandt desuden Marcel skyldig i at have stjålet den ældre kvindes smykker og kontantger, lige som han også blev fundet skyldig i at forsøge at brænde enkefruens lejlighed af efter drabet. LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Marcel Lychau Hansen var også bødlen til sex-mordet på Lene Buchardt i Fasanskoven på Amager i 1990. Et enig panel af dommere og nævninger var heller ikke i tvivl i den sag. Nævningetinget lagde blandt andet vægt på, at at der var dna-beviser, der med stor sikkerhed forbinder Marcel med gerningsstedet. Desuden har det haft betydning for afgørelsen, at Marcel har boet tæt på gerningsstedet, samt at et vidne genkendte Marcel tæt ved gerningstedet kort efter drabet. Da tre dommere og fem af seks nævninge mente desuden, at Marcel kunne dømmes for forsøg på voldtægt af Lene Buchardt forud for mordet. LÆS OGSÅ: I sagen om den grove voldtægt af fire kvinder på Ingolfs Alle på Amager var nævningetinget også helt enigt i, at Marcel Lychau Hansen var skyldig. De fire kvinder, hvor af tre var jomfruer på 14-15 år, mens den sidste var 23 år. Pigerne blev bundet med bind for øjnene og truet med kniv, mens Marcel Lychau Hansen på skift forgreb sig på dem. I sagen var der flere dna-spor, som pegede på Marcel som gerningsmand. Sammen med andre spor fandt nævnetinget ham derfor skylig i den grove voldtægt. - Derfor findes det bevist, at det var tiltalte, der indfandt sig på Ingolfs Alle, og udsatte de forurettede for krænkelserne, lød det fra retsformanden. I 2005 blev en 24-årige kvinde udsat for en meget grov voldtægt i sit hjem på Amagerkollegiet. Da kvinden vågnede en morgen, stod der pludselig en fremmed i hendes køkken. Hun blev derefter voldtaget i to timer. Du kan læse mere om sagen her: Også i det forhold var nævningetinget enigt i at kende Marcel skyldig. Også i det seneste forhold – voldtægten i en kolonihave på Amager i september 2010, var nævngetinget enigt i, at Amagermanden var gerningsmanden. Begrundelsen fra retten var blandt andet, at der var tungtvejende dna-beviser, der knyttede Marcel Lychau hansen til voldtægten. Blandt andet fandt politiet et kondom, hvori der var sæd fra Amagermanden, mens offerets dna blev fundet uden på kondomet. Desuden fandt mand dna fra Marcel under neglende på den 17-årige pige. Kun i ét forhold blev Amagermanden frikendt. Det var i en voldtægtssag i Vangede i 2007, hvor nævningetinget ikke fandt, at der var nok beviser.