Øverst ses Experimentarium tirsdag

Det gjorde ondt på Experimentariums direktør, da han tirsdag fik lov til at se nærmere på den nedbrændte bygning i Hellerup.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at stedet var fyldt med legende børn og voksne.

Men da Experimentariums direktør, Kim Gladstone Herlev, tirsdag slog vejen forbi Tuborg Havnevej i Hellerup nær København, var det synet af en mere eller mindre ned- og udbrændt bygning, der mødte ham.

Foto: Christian Møller

»Det første, der rammer en, er lugten. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, der har været brand. Det er et trist syn,« siger Kim Herlev til BT.

»Jeg er overrasket over, at man føle fysisk smerte over at se noget, man har lagt så meget sjæl i, forsvinde i flammer. Det gør faktisk lidt ondt,« siger han.

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Ilden i Experimentarium, der i øjeblikket er under ombygning, brød ud kort før klokken 15 mandag eftermiddag, og branden udviklede kraftig, sort røg, som kunne ses over det meste af København. Først flere timer senere kom branden under kontrol.

På grund af ombygningen er de fleste af Experimentariums udstillinger flyttet til de midlertidige lokaler på Papirøen i København, men de få, der var tilbage, er formentlig brændt væk.

»Det ser sådan ud. Jeg kan ikke forestille mig, der er noget som helst tilbage. Vi havde blandt andet en stor og meget dyr udstilling om vand, der formentlig er helt væk - og det er jo lidt tragikomisk. Der var tilsyneladende ikke nok vand,« lyder det med et stille grin fra direktøren.

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

På trods af det dystre syn er Kim Herlev imidlertid ikke klar til at ændre på planen om at klippe snoren til det nye Experimentarium den 15. september 2016.

»Jeg har det sådan, at det her ikke skal få lov til at knække os. Man bliver voldsomt stædig og får lyst til at kæmpe mod den urimelighed, flammer æder ting på den måde.«

»Jeg er optimist, og jeg er sikker på, vi nok skal løse det her, så der står et science-center klar til september næste år,« siger han.

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Experimentariums ledelse holder et krisemøde med de involverede parter klokken 12, hvor skaderne vil blive besigtiget yderligere.

To kom til skade under branden - begge håndværkere. En brækkede anklen, mens en anden blev indlagt mandag til observation for røgforgiftning.

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere