Det værste jeg nogensinde har oplevet, fortæller betjenten fra Københavns Politi, der befriede 19-årig kvinde fra skur, hvor hun blev holdt fanget som sexslave.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Betjente fra Københavns Politi gjorde i går et sørgeligt fund, da de tvang sig adgang til et skur ved en ejendom i København. Her fandt de en 19-årig litauisk kvinde, der blev holdt indespærret i et lille kammer under forhold, politiet betegner som ’ikke egnet til mennesker’.


Da den skræmte kvinde fandt ud af, at det var politiet, der var dukket op, stak hun en kvindelig betjent en lille seddel, hvor hun på dårligt engelsk forklarede, at hun blev holdt fanget som sexslave og ville have hjælp fra politiet eller andre. Men hun var ikke i stand til at smugle sedlen ud af sit fangenskab i skurret, hvor hun havde befundet sig cirka en uge. - Det er de værste forhold, jeg nogensinde har oplevet, og jeg har været i gruppen mod kvindehandel siden 2008. Det er ikke normalt, selv for den slags kriminalitet, fortæller politiassistent Trine Møller Andersen, der var med ude og befri kvinden onsdag, efter politiet havde modtaget et tip fra Interpol. VED DU NOGET - TIP B.T. HER Kvinden blev holdt fanget i det lille skur, hvor der kravlede kakerlakker overalt. Køkken og toiletforhold var så ulækre, at de ikke var egnet til mennesker, fortæller politiet. Kunder havde sex med kvinden i skuret - Kvinden har det efter omstændighederne godt. Hun har opholdt sig i landet i cirka en uge. De kunder, som har været forbi, har haft sex med kvinden i skuret, fortæller Trine Møller Andersen. Politiet anholdt på sammen adresse den formodede bagmand - en 36-årig litauer, som nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf om menneskehandel. Ved den efterfølgende afhøring forklarede kvinden, at hun i Litauen var kommet i kontakt med bagmanden. Han havde fortalt, at hun kunne komme til Danmark og arbejde som prostitueret og derved tjene mange penge. Manden havde drukket hende fuld, og hun havde indvilliget i at tage med til Danmark. Kvinden fortrød efterfølgende, men turde ikke sige noget, da bagmanden var meget ældre end hende. Manden transporterede hende til Danmark og anbragte hende i den bygning, hvor politiet fandt hende. Det var bagmanden, der skaffede kunderne, og kvinden fik en meget ringe betaling. Ven hjalp kvinde over nettet Under afhøringen af kvinden kom det frem, at det var lykkedes kvinden at kontakte en ven over internettet, der havde hjulpet hende med at skrive ordene på den lille seddel. Vennen havde samtidigt kontaktet det lokale politi, der igen havde rettet henvendelse til Interpol. Ud fra de oplysninger fra Interpol, som Københavns Politi modtog, var det lidt uklart præcist hvor, kvinden befandt sig. Men det lykkede politiet at finde frem til kvinden. Hun befinder sig lige nu på et krisecenter, men bliver efter eget ønske sendt tilbage til Litauen på et senere tidspunkt.