Skuespilleren Armie Hammer er af flere tidligere kærester blevet kaldt manipulerende, dominerende og voldelig, og så er den 34-årige skuespiller anklaget for at være kannibal og seksuelt grænseoverskridende.

Nu er der endnu en tidligere partner, som står frem og fortæller om det, hun siger er Hammers grænseoverskridende adfærd. Det skriver The Sun.

Det er ekskæresten, den 22-årige model Paige Lorenze, som kan ses på Instagram-billedet herunder, der har åbnet op om sit korte forhold til 'Call Me by Your Name'-skuespilleren.

Blandt andet var Hammer interesseret i eksperimenterende seksuel adfærd, som var i den voldelige kategori, lyder det fra hende.

»Han elskede bare blå mærker, for på den måde følte han, at han satte sit mærke på mig. De kom fra at blive bundet med reb, at blive nevet og af at blive bidt.«

Modellen fortæller videre, at Hammer havde mannequindukker i kælderen af sit familiehjem, som han brugte til at øve sig i at binde kvinder.

Derudover fortæller Lorenze også, at skuespilleren elskede voldtægtsfantasier, at dyrke deres aldersforskel, og så fortæller hun, at han drømte om at have sex med en livløs krop.

Selv om Paige Lorenze siger, at hun ikke var til den type seksuelle udskejelser, som Hammer ifølge hende var, så påstod skuespilleren, at han kunne lokke den side ud af hende.

Skuespiller Armie Hammer med sin ekskone Elizabeth Chambers i et arkivfoto.
Skuespiller Armie Hammer med sin ekskone Elizabeth Chambers i et arkivfoto. Foto: Chris Delmas
Vis mere

En advokat, der repræsenterer Armie Hammer, er kommet med følgende udtalelse om Paige Lorenzes fortælling i The Sun.

»Disse anklager om hr. Hammer er åbenlyst falske. Enhver interaktion med denne person, eller en hvilken som helst af hans (Hammers, red.) partnere, var fuldstændigt konsensualt, som i at det var diskuteret, accepteret og med begge som deltagere.«

Paige Lorenze siger, at hun fortæller om sine oplevelser, fordi hun blandt andet gerne vil give de andre kvinder, der er stået frem, opbakning.

Lorenze, som fik skåret et 'a' over sit skamben af sin tidligere kæreste, siger nu, at hun vil bruge terapi til at komme sig over de fysiske og psykiske ar, Hammer har efterladet i hende.

Som B.T. tidligere har beskrevet, så startede hele sagen om Armie Hammer med, at der blev lækket meddelelsers om kannibalisme og ekstrem sex, som skuespilleren skulle have sendt til sin tidligere elskerinde.

'Jeg har brug for dit blod. Jeg vil have, du skal fodre mig med det,' står der for eksempel i en af beskederne.

'Jeg er 100 procent kannibal,' står der i en anden, mens personen, der altså skulle være  Hammer, i et tredje eksempel skriver, at han vil skære kvindens tå af og putte den i sin lomme.