Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen, skrumper fra 11 til 10 hold, Gentofte Stars har ikke fået licens.

Ishockeyklubben Gentofte Stars bliver ikke en del af Danmarks bedste ishockeyrække i den kommende sæson.

Det bekræfter Danmarks Ishockey Union over for DR.

Unionens licensudvalg har afvist Gentoftes ansøgning om ligalicens for sæsonen 2018/2019.

»Vi har vurderet, at det, Gentofte har præsenteret for licensudvalget, ikke har en økonomisk soliditet til, at man ville kunne gennemføre en kommende sæson i ligaregi. Det er på baggrund af en vurdering af de oplysninger, som Gentofte selv har sendt os,« siger Henrik Ørsted Rasmussen, der er formand for licensudvalget, til DR.

Det betyder samtidig, at Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen, skrumper fra 11 til 10 hold.

/Ritzau/