Det var en tårevædet Céline Dion, der i julen kunne fortælle, at hun var blevet diagnosticeret med den sjældne og uhelbredelig sygdom Stiff Person Syndrom.

En sygdom, der i værste fald kan koste hende både førlighed og stemmen. Derfor valgte den 55-årige verdensstjerne også at aflyse sin verdensturné - herunder sine danske koncerter.

Efterfølgende er det ikke meget, der er sluppet ud omkring sangerindens helbred.

Indtil nu.

For i et interview med den canadiske avis Le Journal de Montréal løfter Dions søster Claudette sløret for verdensstjernens tilstand.

Og det er desværre ikke gode nyheder. For søsteren afslører, at deres anden søster Linda har måttet flytte ind hos Dion i hendes hjem for at passe hende.

»Jeg tror ærligt talt, at hun har brug for hvile sig. Hun overgår altid sig selv og forsøger at være den bedste,« fortæller Claudette til mediet.

Samtidig afslører søsteren også, at det endnu ikke er lykkedes Dion at finde en medicin, der virker mod sygdommen.

Stiff Person Syndrom, der rammer cirka én ud af en million mennesker, er en autoimmun, neurologisk sygdom, der medfører regelmæssige spasmer i kroppen.

Men det har ikke fået verdensstjernen til at miste modet, lyder det fra søsteren.

Ifølge søsteren håber Dion på at kunne finde en behandling, der kan holde muskelspasmerne i skak, så hun kan genvinde nok kontrol over stemmebånd og førerlighed til igen at kunne optræde.

Céline Dion udgav sin første plade som 12-årig og i 1998 vandt hun som 20-årig det europæiske melodigrandprix.

Hun har efterfølgende opnået internationale stjernestatus – særligt for sin sang til filmen 'Titanic'.

Lyt til B.T.s podcast 'Det, Vi Taler Om' herunder.