Rasmus Tantholdt behøver ikke at stille sit vækkeur, for han vågner alligevel klokken syv, når luftsirenerne begynder at lyde.

Herefter pakker han sine ting og går ud i Ukraines gader for at liverapportere om den krig, der foregår om ørerne på ham.

Men han er ikke bange. Ikke på egne vegne i hvert fald.

»Jeg kan jo tage hjem, og jeg har selv valgt at være her,« fortæller han i B.T.s podcast 'Helt væk'.

Her spørger vært Anders Hemmingsen, om det ikke er 'helt vanvittigt' at være i Ukraine i disse dage. Til det svarer den erfarne TV 2-krigskorrespondent:

»Det er faktisk et meget godt ord for det. Det er helt vanvittigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og her tænker jeg ikke på, om jeg har oplevet noget lige så farlig, men på at være i en krig, som betyder noget for hele verdenshistorien og os i Danmark på en anden måde.«

Hjemme i Danmark venter både kæresten, Natasja Crone, sønnen Emil, som Rasmus Tantholdt har fra et tidligere forhold, og mange andre, som naturligvis håber at få ham hjem i live.

Men Rasmus Tantholdt vedbliver at holde fast i, at han ikke selv frygter for sit liv.

»Jeg kan da godt være en smule nervøs, når jeg hører meldinger fra Putin, hvor han begynder at true med, at han også har nogle atomvåben,« siger han.

Men i Ukraine bor han på et luksushotel, hvor nogen både reder hans seng og skrubber hans toilet, som han siger.

Så han har svært ved at have ondt af sig selv, når han vender hjem til hotelværelset og lægger sig på sine fire hovedpuder efter en dag, hvor han har talt med lokale, som enten gemmer sig i kældre eller bruger dagen på at lave molotovcocktails, som de kan kaste efter de russiske soldater.

»Hver eneste gang jeg bliver utryg eller får ondt af mig selv, så tænker jeg: 'Okay, men jeg er så pisseheldig, at jeg bor i vores fantastiske land, hvor der indtil videre – og sådan tror jeg også, det bliver ved med at være –  er trygt og rart, og hvor min familie er i tryghed.«

På spørgsmålet om, hvornår Rasmus Tantholdt vender tilbage til Danmark, svarer han med et smil:

»Der synes jeg måske, I skal ringe til Putin og spørge, hvornår han har tænkt sig at stoppe det her.«