Hun smiler stort bag mundbindet, begynder at grine og ryster lidt på hovedet. For Althea Reinhardt er ikke så glad for at gøre det.

Faktisk er der to ting, du har svært ved at få den 25-årige målvogter til. Den ene er at rose sig selv, også selvom hun for eksempel mod Congo stod en forrygende første halvleg. Alligevel er hun meget beskeden og ikke glad for at fremhæve sin egen præstation.

»Jeg tror nogle gange, jeg har rigtig høje forventninger og vil rigtig gerne stå godt. Så det er meget sådan 'ja, det var godt arbejde, og jeg gik ind og leverede', men jeg ved også, det er på en lidt billig bekostning. Jeg vil heller ikke lægge for meget i det. Der ligger allerede en opgave igen mandag, der skal fuld fokus på, og der skal præsteres igen. Der kan ske så meget,« smiler Althea Reinhardt, der fik landsholdsdebut i oktober 2016.

Generelt er hun ligesom mange andre atleter selvkritisk. Og det er en del af grunden til, hun ikke står og roser sig selv til skyerne, fortæller Odense-keeperen, der har haft en stærk sæson.

Althea Reinhardt under VM-kampen mellem Danmark og Congo i Granollers 4. december 2021.
Althea Reinhardt under VM-kampen mellem Danmark og Congo i Granollers 4. december 2021. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det kan hun også mærke. Hun er dels blevet ældre og har fået mere rutine. Hun har spillet Champions League og kender flere skytter. Det giver erfaring, og den erfaring giver selvtillid til målvogteren, der i hvert fald pillede al glansen af Congo i den seneste kamp.

Noget, der lægger op til det naturlige spørgsmål: 'Tænker hun ikke snart, at nu må det være hendes tur fast i det mål?'.

Og det er så den anden ting, som hun ofte bliver spurgt om af pressen. Konkurrencen med Sandra Toft, der i en del år har været førstevalg.

Men du får aldrig Althea Reinhardt til at sige, at 'hun selv skal stå nu', dels fordi hendes kollega – og konkurrent – er dygtig, slog hun allerede fast sidste år. Men også fordi det for dem i højere grad handler om et makkerskab.

Noget, hun dog godt vil sige og kan mærke, er, at duellen er meget mere lige nu. Blandt andet kan hun også se det ved, at de har delt de første to kampe lige.

»Sandra og jeg har det super godt sammen og har et fedt samarbejde. Det er fedt, vi er et makkerpar, og jeg kan mærke, jeg kan byde lidt mere ind. Jeg kender nogle af skytterne og har mødt dem før. Det er dejligt, jeg kan hjælpe endnu mere, at det ikke er hende, der har al erfaring, og jeg også kan komme med noget,« forklarer Althea Reinhardt.

De to kender hinanden godt, er blevet meget tætte og ved præcist, hvad de skal sige til hinanden, når situationen er presset og spidser til. De er ens på mange områder, blandt andet har de begge et stort temperament, forklarer den 25-årige Odense-spiller.

»Sandra er lidt bedre til måske at råbe, end jeg er. Men der er en del temperament i os begge, og vi har lavet personlighedstest og kan se, vi begge bon'er ud i den røde. Det betyder, man har temperament og har lidt vildskab,« griner Althea Reinhardt og fortsætter:

Sandra Toft og Althea Reinhardt.
Sandra Toft og Althea Reinhardt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg tror, det kommer mere og mere frem i mig også. Nogle gange er det måske Sandra, jeg brokker mig over noget til, hvor hun er rigtig god til at råbe af spillerne en gang imellem. Jeg kan mærke, det begynder at komme, jo tryggere jeg bliver,« siger hun.

De to bruger hinanden meget både på og uden for banen. For selvom de er konkurrenter, er de også landsholdsveninder, der kan opmuntre hinanden og pjatte rundt.

En del af hemmeligheden bag succesen, og det betyder meget og er vigtigere end, at de er to individualister, der selvfølgelig vil spille – for de vil holdet, vil det samme og har samme mål og ambitioner. Derfor fungerer det. Og så er det vigtigt for Althea Reinhardt at have en, der med det samme kan se, hvad hun har brug for.

»Det betyder sindssygt meget, også fordi vi har lært hinanden at kende gennem årene. Vi ved, hvordan vi skal agere omkring det. Det giver sindssygt meget, for i en presset situation kan man godt få skyklapper på og lukke sig inde og blive for destruktiv. Der er vi gode til at få hinanden ud, og så varer det ikke så længe. Så er vi fuldt fokuserede,« siger den 25-årige Odense-målvogter.

På trænerbænken sidder Jesper Jensen også og nyder at se, hvordan hans målmandsduo gør det. Ikke kun på banen, for det er selvfølgelig vigtigt.

Men deres tillid til og respekt for hinanden betyder næsten endnu mere, forklarer landstræneren, der dog heller ikke lægger skjul på, at duellen er langt mere lige nu, og at Althea Reinhardt har udviklet sig meget.

»Hun har fået mere power. Hun har altid stået godt på mål og været et giga talent, det har vi altid været bevidste omkring og sagt 'spring ud af skallen, vær bevidst omkring, at du er så dygtig',« siger landstræneren.

Han forklarer blandt andet udviklingen med mere Champions League-erfaring og siger også, at Althea Reinhardt havde en stor rolle i Odenses DM-guld.

Sandra Toft og Althea Reinhardt.
Sandra Toft og Althea Reinhardt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Hun er begyndt at folde sig meget ud. Vi havde drømt om, at hun gjorde det allerede for et eller to år siden, men hun er kun 25, det er en meget lav alder for en målvogter. Hende tror vi rigtig meget på de næste ti år, og jeg synes, sommerfuglens vinger er ved at folde sig ud,« siger han.

På trods af den mere lige duel er det ikke noget, de to målvogtere lader sig mærke af. Der er intet ego, fordi de mere går op i at præstere som team, og at Danmark skal vinde.

»Det er en speciel situation. Mie (Højlund, red.) og 'AM' (Anne Mette Hansen, red.) kan godt rotere i løbet af en kamp, men hvis en målmand står godt, så sidder den anden ude bagved og skal egentlig bare klappe af det. Det er bare den sværeste position at dele på. Der er kun en, der kan spille,« siger Jesper Jensen og fortsætter:

»Det, at man føler, man har en del af succesen, når den anden står godt, er enormt vigtigt som målmand. At man ser det som, at man er et par. Det spreder sig. Hvis de kan finde ud af det, kan alle finde ud af det. Målmænd har som regel en lidt større aura, fordi de også er nødt til at bygge den op selv. De står mere alene end holdkammeraterne. Det er en slags forbilleder for truppen, at de kan arbejde så godt sammen,« siger landstræneren.

Andre læser også