Den danske keeper var tilfreds med meget i kampen mod Qatar. Men ikke det offensive 5:1-forsvar

Niklas Landin fandt VM-humøret i tide og fik bredt set en god start på slutrunden i Spanien med 41-27 over Qatar. Men det offensive 5:1-forsvar, danmark praktiserede i de første fem minutter af anden halvleg, var den danske keeper ikke tilfreds med.

- Det offensive forsvar sejlede sgu. De kommer for let til chancerne, og vi får ikke rigtigt hjulpet sidemakkeren, og de får spillet sig igennem bare ved to tre afleveringer. Det kan blive bedre. Jeg ved godt, de er hurtige på fødderne, men hvis vi skal køre offensivt forsvar, skal vi kunne dække det godt mod Qatar, som ikke er det bedste landshold, siger Niklas Landin.

Så var han mere positiv om 6:0-defensiven, der blev benyttet i resten af opgøret.

-Selvfølgelig er det på en billig baggrund, men jeg synes, vores 6:0 står fint, og vi har gode parader. Og kontrafasen var rigtigt godt kørende i dag. Måske fordi de ikke var verdens gladeste for at løbe den anden vej. Alle fire fløje fik vist, de kan score mål. Og Markussen spiller også godt. Der var mange, der bød ind, så jeg synes, det var en fin start. Vi står ikke med en dårlig stemning bagefter, siger Landin.

- Vi brugte alle spillere undtagen en langhåret en, der ikke kom på banen. I morgen kommer han ind, og da skal han selvfølgelig bidrage med en masse. Men det ved vi, at han kan, og det behøver han ikke spille en kamp for at kunne gøre, siger Niklas Landin om Mikkel Hansen, der blev skånet i Qatar-kampen.

Og så fandt Landin sin VM-stemning, han ikke helt havde fundet fredag.

- Jeg havde faktisk frygtet, der var færre tilskuere, end der var i dag. Så på den måde var det fint, og det var dejligt at se, at der faktisk var forholdsvis mange danskere hernede, lyder det fra Niklas Landin, der også satte ok-mærke ud for sin egen indsats.

- Det var en åbningskamp som så mange andre. Jeg følte, det gik fint. De kom med lidt specielt spil og med lidt anderledes skud, og vi havde ikke så meget video på dem inden, så der var lidt forvirring til at begynde med. Men jeg synes, det fint, og vi fik ikke brugt unødige ressourcer.

med i 60 minutter.