Næste mål for AG København er Champions League - men inden da står den på grisefest på Mallorca et par dage.

Det danske mesterskab var kun et delmål for AG København. - Nu skal vi ud og bestige europæiske bjerge, siger den stolte klubejer Jesper Kasi Nielsen, mens han står i Parkens spillertunnel og modtager hver af sine spillere. Men inden forberedelserne går i gang til det europæiske eventyr, skal der lige pustes ud. - Vi trækker simpelthen stikket i de næste fire-fem dage. Nu skal mesterskabet også fejres, Det foregår på Mallorca i nogle dage, siger Kasi-Jesper. SE BILLEDER FRA SEJRSFESTEN HER Med på turen er også Kasi Jespers søster og naturligvis hele spillertruppen. - Men uden kærester og koner, siger Jesper Nielsen, som dermed efteraber Bundesligaklubben HSV; der fløj til Mallorca på en fire-dages tur dagen, efter at man havde vundet det tyske mesterskab. Han følte lettelse over, at det projekt, han startede for nogle år siden, var lykkedes. Og stolthed over, at verdensrekordforsøget var gået rent hjem. - Vi tager nogle chancer undervejs, men der er også nogle, der smiler til os. Jeg blev ikke nervøs, da Kasper Hvidt i kampens start fik det røde kort. Jeg vidste, at vi havde det bedste hold. Jeg har hele tiden regnet med, at vi skulle være dansk mester, kommer det fra klubejeren. Der var stor ros til de nybagte mestre fra modstander-træner Carsten Albrektsen. - Det her var en fantastisk kulisse at spille i. Virkelig godt sat op af AG. Dansk herrehånmdbold har fået de rigtige danske mestre, kommer det fra fynboen. SE BILLEDER FRA SEJRSFESTEN HER