I Skotland løftede han trofæer for henholdsvis Celtic og Hearts. Og i Randers FC agerede han hård hund på backen.

Og nu tager han fotokopier på youtube.

Vi taler selvfølgelig om skotske Steven Pressley, som i 2008 blev hentet til Kronjylland af Colin Todd. En transfer, der gav genlyd i Danmark, når man kiggede på skottens pæne CV.

Men hvad laver han så egentlig i dag? Jo, han er såmænd blevet manager for Coventry City, der ligger og roder rundt i midten af League One - Englands tredje bedste fodboldrække.

Og i den rolle tager han også en del fotokopier for tiden. I videoen kan du se den tidligere Randers-spiller gøre reklame for én af Coventrys mange sponsorer. Det er en noget billig reklame for en trykkeri-virksomhed, der kalder sig Midrepro.