Et menighedsråd har brugt 30.000 kr. på at beskytte organist Christina Funch Mellgren mod elektromagnetisk stråling, der er en ikke anerkendt sygdom.
30.000 kroner. Så stor er regningen for en række tiltag, som menighedsrådet bag Stenstrup-Lunde Kirker på Sydfyn har gennemført for at beskytte sognets organist Christina Funch Mellgren mod elektromagnetisk stråling.
Christina Funch Mellgren lider af EHS, det vil sige, hun er elektro-hyper-sensitiv eller el-overfølsom, og hun reagerer med forskellige symptomer, når hun er i nærheden af udstyr, der afgiver elektromagnetisk stråling.
De 30.000 kroner er blandt andet gået til tøj, der beskytter mod strålingen, speciel maling til væggene på kirkekontoret og en flytbar glasskærm med strålebeskyttende folie inde i selve kirken.
Det var Weekendavisen, der fortalte historien i fredags, og den vakte opsigt, fordi el-overfølsomhed ikke er anerkendt af Sundhedsstyrelsen, og fordi Christina Funch Mellgren er formand for EHS Foreningen. Men spørger man menighedsrådsformand Alice Top-Rasmussen, så er der intet besynderligt ved tiltagene.
»Jeg forstår ikke forargelsen. Vi forsøger at hjælpe vores organist, som vi i øvrigt er meget tilfredse med. Jeg er af den holdning, at man ikke bare skal fyre folk, der er syge. Så hellere bruge lidt ressourcer på at ændre arbejdsforholdene, så vedkommende kan fungere. Der har ikke hersket tvivl om, hverken hos os i menighedsrådet eller hos hendes kolleger, at hun var syg, og i den sammenhæng er de 30.000 kroner givet godt ud,« siger Alice Top-Rasmussen til BT.
Hun ved godt, at Christina Funch Mellgrens sygdom ikke er anerkendt af Sundhedsstyrelsen, en vurdering hun i øvrigt er ’uenig i’.
Gik ned med stress
Historien har vakt opsigt, fordi den tegner et billede af en folkekirke, der fråser med pengene i en tid, hvor den samtidig mister tusindvis af medlemmer. I årets første kvartal er 4425 personer udmeldt af folkekirken, viser tal fra Danmarks Statistik.
Spørger man Christina Funch Mellgren selv, så har tiltagene dog været altafgørende for, at hun i dag er vendt tilbage fra den stresssygemelding, der fik hende ned med nakken i juli 2014. Inden da var ekstrem træthed og hjerterytmeforstyrrelser blot nogle af de symptomer, som 45-årige Christina Funch Mellgren led af.
»Når jeg sad i kirken, havde jeg synsforstyrrelser, så jeg ikke kunne læse noderne. Ingen kunne finde ud af, hvad der var galt. Til sidst kunne jeg ikke være nogen steder, ikke engang i mit eget hjem,« siger hun.
Sygehuset ville sende hende til psykolog, men i stedet faldt hun over en folder fra EHS Foreningen. Her fik hun hjælp til at el-sanere sit hjem; hun fik malet væggene med maling, der beskytter mod stråling, og alle husets elektriske apparater blev kablet, så de ikke afgav stråling.
»Jeg kunne mærke en forbedring med det samme. Min energi kom tilbage, jeg blev i stand til at organisere inde i mit hoved igen,« forklarer Christina Funch Mellgren.
Eksempel til efterlevelse
Efterfølgende præsenterede hun muligheden for en el-sanering af sin arbejdsplads for menighedsrådet og sin fagforening, ligesom en læge tilknyttet EHS Foreningen kom med vejledning.
»Det betyder, at folk nu skal slukke mobiltelefonen eller sætte den på flytilstand i kirken, og jeg fik malet vægge og afskærmet vinduer på kontoret. I kirken har jeg fået en flytbar glasskærm, som er beklædt med gennemsigtigt, skærmende folie. Det har givet kroppen ro, og betydet at jeg har kunnet være på arbejde lige siden,« siger hun.
Flere medier har skrevet, at menighedsrådet betalte for en sølvpapirshat til Christina Funch Mellgren. Men det er helt ude i skoven, siger hun.
»Sandheden er, at jeg fik tilskud til et stykke stof i skærmende kvalitet, som jeg brugte den første tid på arbejdet. Senere syede jeg et lille stykke af stoffet, som maksimalt har kostet 50 kroner, i en hat for at beskytte mig selv,« forklarer hun.
Hun forstår ikke, hvis regningen for tiltagene falder folk for brystet.
»Sundhedsstyrelsen skal ikke anerkende, om jeg har det godt på min arbejdsplads. Det er op til min arbejdsgiver at afgøre, og de har lyttet til mig og vurderet, at de her tiltag var nødvendige. Menighedsrådet skulle vælge mellem at bruge 160.000 på at fyre mig eller bruge 30.000 på at el-sanere min arbejdsplads. Det forstår jeg ikke, folk kan føle sig provokeret af. Hvis man oplevede mig i perioden inden sygemeldingen, så ville man vide, hvor syg jeg var. Jeg fik udslæt i hovedet, og mine hænder rystede. Det her burde i stedet være et skoleeksempel på, hvordan samfundet med meget få og konkrete tiltag kan få en masse el-overfølsomme personer tilbage i arbejde igen,« siger Christina Funch Mellgren.
