Det er sjældent, at Michael Schumachers fans har noget som helst at varme sig på.

Men det har de fået på trods af den kolde juletid, hvor Formel 1-legendens hustru, Corinna, for en sjælden gangs skyld har meldt noget ud omkring sin mand.

'Store sting starter med små skridt. Mange små partikler kan danne en stor mosaik,' er den kryptiske besked, hun angiveligt har delt med flere Schumacher-fans, skriver News.com.

Om ganske få dage er det seks år siden (den 29. december), at en tragisk skiulykke sendte Michael Schumacher i koma, og siden da har offentligheden ikke set den tyske stjerne.

Michael Schumacher og hustruen Corinna i 2007.
Michael Schumacher og hustruen Corinna i 2007. Foto: J.L.Cereijido
Vis mere

Corinnas udtalelser kommer kort inden, at en ny side bliver skabt på sociale medier for at støtte Michael Schumacher i genoptræningen. Siden bærer navnet 'KeepFightingMichael'.

»Sammen er I stærkere, og det er præcis sådan, at de kombinerede styrker fra KeepFighting-bevægelsen gør det nemmere at bakke op om andre,« siger Corinna i forhold til kreationen af siden.

Reiner Fehrling, der er bestyrelsesformand for fanklubben, fortæller, at hans liv nu har været fyldt i seks år med håb om at se stjernen i offentligheden igen.

Alligevel er han fortrøstningsfuld.

Michael Schumacher på Hockenheim-podiet i 2004.
Michael Schumacher på Hockenheim-podiet i 2004. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

»Vi ved, at Michael er i gode hænder, at han får kærlighed, sikkerhed og tillid. Michael kan føle sig heldig over at have sådan en stærk familie bag sig,« udtaler Fehrling.

Ifølge Schumachers læge Jean-Francois Payen har tyskeren brug for et til tre år for at komme sig nu.

I sin aktive Formel 1-karriere fra 1991 til 2006 og igen fra 2010 til 2012 vandt Michael Schumacher 91 racerløb og blev verdensmester syv gange.

Han nåede at køre for Jordan, Benetton, Ferrari og Mercedes.