Tirsdagens nederlag på 0-5 til Huddersfield var mere end Charltons træner, Karel Fraeye, kunne overleve. Simon Makienoks klub har fyret belgieren.

Efter ni ligakampe og en pokalkamp på stribe har London-klubben Charlton besluttet sig for at fyre træner Karel Fraeye.

»Klubben vil gerne takkekarel for hans utættelige arbejde og mange positive bidrage i Charlton,« hedder det på klubbens hjemmeside.

I lighed med flere og flere engelske klubber har Karel Fraeye ikke været manager - men træner. Køb og salg af spillere har ejeren, belgiske Roland Duchâtelet, selv stået for - iøvrigt til fansenes store utilfredshed.

Det er anden gang i denne sæson, Charlton fyrer træneren. I oktober blev israeleren Guy Luzon smidt på porten.

Charltons dårlige periode har medført, at klubben i skrivende stund ligger næstsidst i den næstbedste engelske række, The Championship.

Assistenterne Wim de Corte og Jason Euell vil stå for træningen og holdudtagelsen op til kampen mod Hull lørdag, imens klubben leder efter en mere permanent løsning på posten.