Lørdag aften samlede danskerne ind til Kræftens Bekæmpelse i TV 2s årlige 'Knæk Cancer Live'-show.

Og man var godt bevidst om, at der på grund af alt fra inflationskrise til krigen i Ukraine ville være mange grunde til, at man ikke kunne slå sidste års rekord på næsten 170 millioner kroner.

Men ikke desto mindre er beløbet flot – og velmodtaget.

Årets Knæk Cancer Live-show indsamlede nemlig lige godt 117,5 millioner kroner ind til forskning i og forebyggelse af kræft, samt patientstøtte.

Herunder kan du følge, da B.T. livebloggede fra hele showet – og ikke mindst kan du læse de mange rørende historier, som læserne selv bød ind med.