Disneys genindspilning af Mulan har allerede modtaget en del kritik, blandt andet fordi den ikke bliver vist i biograferne, og nu er den altså gal igen. Denne gang med noget langt mere alvorligt.

Nogle af filmens scener er nemlig blevet filmet i Xinjiang – en provins i Kina, hvor der skulle foregå omfattende menneskerettighedsovertrædelser mod uighurerne – der er et muslimsk mindretal – samt andre minoriteter.

Det skriver flere internationale medier, herunder Business Insider og The Guardian.

Filmen, som er instrueret af Niki Caro, er en genindspilning af Disneys animation fra 1998 om Mulan – en ung kvinde, der klæder sig ud som mand for at kæmpe i den kejserlige hær i stedet for sin far.

Ron Yuan, Yifei Liu, Jason Scott Lee and Yoson og instruktør Niki Caro
Ron Yuan, Yifei Liu, Jason Scott Lee and Yoson og instruktør Niki Caro Foto: Henry Nicholls
Vis mere

Men genindspilningen har altså tiltrukket sig en del kritik. Blandt andet da skuespilleren Liu Yifei, der spiller Mulan, sagde, at hun støttede politiet i Hongkong i deres voldelige kampe mod pro-demokratiske demonstranter.

Efter filmen forrige fredag havde premiere, bemærkede flere observatører et andet kontroversielt element.

For da rulleteksterne til sidst rullede over skærmen, rettede Disney en særlig tak til otte regeringsenheder i Xinjiang, herunder det offentlige sikkerhedsbureau i Turpan, en by i det østlige Xinjiang. Her er der flere lejre med uighurere og muslimer, der bliver holdt fanget, og det er blevet dokumenteret.

Kina har haft en international kontrol over den behandling, som de giver til muslimske samt andre minoriteter i Xinjiang, hvor det anslås, at mindst en million indbyggere er blevet tilbageholdt i disse lejre.

Disney+ bliver tilgængelig i Danmark 15. september.
Disney+ bliver tilgængelig i Danmark 15. september.
Vis mere

Uighur-kvinder har fortalt om tvungen sterilisering og prævention som en del af en regeringskampagne for at undertrykke fødselsraterne, i det eksperter har beskrevet som 'demografisk folkemord'.

Aktivister opfordrer nu til, at man boykotter filmen, mens menneskerettighedsforkæmpere har opfordret Disney til gennemsigtighed i forhold til myndighederne i Xinjiang.

Ifølge en rapport i Wall Street Journal delte Disney manuskriptet med de kinesiske myndigheder og rådførte sig med lokale rådgivere for at sikre sig, at filmen ville blive vist i Kina.

Selv har filmens produktionsdesigner, Grant Major, udtalt i et interview med Architectural Digest, at han og produktionsteamet tilbragte 'måneder i og omkring den nordvestlige provins Xinjiang for at lave et ordentligt benarbejde, før kameraerne rullede'.

Disney har ikke selv kommenteret på kritikken.