Selv hvis dansk økonomi fortsætter med at lide under corona, er velstandsniveauet stadig højt, mener økonom.
Coronakrisen kommer alt andet lige til at sætte sit aftryk på det tidlige bud på den økonomiske udvikling i andet kvartal, som Danmarks Statistik offentliggør fredag morgen.
Men selv hvis økonomien har været presset, er den stadig blandt de mest velstående i verden. Det siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos.
Han henviser til tal fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Her havde Danmark sidste år den syvendehøjeste velstand blandt de 37 OECD-lande.
Velstandsniveauet er målt ud fra bruttonationalproduktet, bnp, per indbygger, hvor der er taget højde for købekraftsforskelle mellem landene.
Bortset fra en periode efter finanskrisen er sidste års danske velstandsniveau det højeste, som OECD har målt for Danmark de seneste 50 år.
Dermed er danskerne gået ind i coronakrisen med et højt velstandsniveau, mener Mads Lundby Hansen.
Han påpeger, at Danmark ifølge OECD står til at blive mildere ramt af krisen end mange andre OECD-lande.
- Dermed er der mulighed for, at vi kan holde placeringen i år. Og det kan faktisk ikke udelukkes, at vi tager sjettepladsen fra Island i 2020.
- Island står ifølge OECD til et fald i bnp på knap ti procent i år, mens der skønnes et bnp-fald for Danmark på knap seks procent, siger Mads Lundby Hansen.
Et højt velstandsniveau kan ifølge cheføkonomen ses ved større frihedsgrader i folks liv, herunder ved muligheden for flere udlandsrejser.
Også på den offentlige velfærd har et højt velstandsniveau betydning.
- Hvis vi er blandt de rigeste lande i verden, er der også bedre råd til at betale for den nyeste og bedste behandling og medicin.
- Så velstand er enormt vigtigt, siger Mads Lundby Hansen.
Mens cheføkonomen for i år er optimistisk i forhold til Danmarks placering på OECD-listen, kan han godt være lidt bekymret på den længere bane.
Det begrunder han med, at den nuværende regering ifølge ham ikke har fokus på at øge beskæftigelsen via nye reformer.
Derudover mener han, at regeringens forslag om differentieret pension vil trække hænder og vækst ud af økonomien.
Fredag morgens offentliggørelse fra Danmarks Statistik dækker over den såkaldte bnp-indikator.
Indikatoren er et tidligt bud på væksten i det senest afsluttede kvartal, som siden følges op af et mere præcist tal i det kvartalsvise nationalregnskab.
I forbindelse med bnp-indikatoren i maj blev der ventet et fald i bnp på 1,9 procent for første kvartal. Siden viste det kvartalsvise nationalregnskab et fald på 2,1 procent.
Det var det største fald på kvartalsbasis siden finanskrisen, hvor der i fjerde kvartal af 2008 var en nedgang i det danske bnp på 2,4 procent.
/ritzau/
