Christina Watches-Onfone bliver på Continental-niveau et år endnu. Næste år vil de rykke op som Pro-kontinental-hold.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ambitionerne er tårnhøje hos cykelholdet Christina Watches-Onfone, men det forholdsvist nye hold må tage endnu et år i Continental-rækken. Det danske hold, som har Michael Rasmussen, som deres mest kendte navn, har ellers i to sæsoner haft en ambition om at træde et skridt op ad rangstigen og blive et såkaldt Pro-Continental-hold. Det er rækken lige under de største professionelle hold.

Det er anden gang i træk, at holdet udskyder oprykningen. Men ambitionen om oprykning er der forsat hos både holdet og sponsorerne.

- Vi føler, at holdet har brug for endnu et år i Continental-rækken. For at udvide organisation, for at styrke de sportslige resultater og for at vi som virksomhed bliver gearet til at aktivere vores sponsorat maksimalt.

- Vi er meget interesseret i oprykning, og jeg har aftalt med Claus Hembo, at vi som de to hovedsponsorer tager en beslutning allerede i begyndelsen af 2013, så vi tidligt næste år kan påbegynde strategien for en fremtid blandt ”de store drenge”, siger Onfone-direktør, Morten Strunge. Direktør i Christina Watches, Claus Hembo, glæder sig over meldingerne fra Onfone-direktøren. Tredje gang skal være lykkens gang, så i 2014 skulle holdet meget gerne være et Pro-Continental-hold, håber Hembo.

- Samarbejdet med Onfone har i to år fungeret perfekt, og vi er stolte af, at Onfone har valgt at fortsætte samarbejdet med os. Både hos Christina Watches og Onfone er der stor lyst og vilje til at rykke op og blive Pro Continental-hold. Vi glæder os derfor til den fortsatte dialog, så vi forhåbentligt i 2014 kan have et nyt dansk storhold klar, siger Hembo.