Mogens Palle bliver 80 år, men fest bliver der ingen af. Man risikerer jo bare, at gæsterne bliver væk, konstaterer den temperamentsfulde promotor, der aldrig sagde nej til et slagsmål - om det var mod sine egne eller dem der bare blandede sig. ’Men jeg gjorde det gerne igen’

Mogens Palle hører støj i opgangen. Teenageren er på vej hjem fra boksetræning og åbner døren til barndomshjemmet på Langelandsvej. Lejligheden på Frederiksberg er fyldt med mennesker. Gæster åbenbart.

- Hvad fanden sker der her? spørger han ud i rummet.

Svaret falder prompte.

- Det er jo din fødselsdag. Du bliver 18 år.

Det havde den unge Mogens Palle selv svedt ud.

Faktisk fylder Mogens Palle aldrig år. Fødselsdage ’siger mig ikke noget’, lyder det i dag, når han næsten 62 år senere fortæller om episoden. I Mogens Palles optik er den slags som frivilligt at bede om en lussing.

- Jeg har altid haft det sådan, at hvad nu hvis man laver en stor reception, og der ikke kommer et øje? Så kan man stå der og kløjs i al det mad, siger Mogens Palle.

Derfor bliver der hverken inviteret gæster eller bestilt pindemadder, når han den 14. marts fylder 80 år, slår han fast.

Mogens Palle er denne dag tilbage på det Frederiksberg, hvor det hele begyndte. Han går ind i Radisson Falkoner-hotellets forhal klædt i blå blazerjakke og sko i matchende ruskind. Det hvide hår er kort og redt i en bred midterskilning. Et mørkt letvægts-brillestel indrammer hans øjne, som han spærrer let op, når et særligt budskab skal understreges.

Hjernen er skarp, og ordene flyder ubesværet. Årene har været milde ved ham.

Mildhed. Ellers ikke lige det ord, som ligger først for i tilfældet Palle. Selv om han snart runder 80 år, er han stadig den på engang facinerende og farlige vulkan, der med jævne mellemrum sender spruttende stråler af skideballer og vredesudbrud i alle retninger. Som når han kaster sig ud i endnu en anekdote fra sin lange karriere. Den handler om en chefredaktør, der i sin tid ved magten var et ‘dumt svin’, så ingen kom til hans afskedsreception. Pointen er, at hvis man stikker snuden frem, så risikerer man, at gæsterne bliver væk.

Ude af øje...

Holder du ikke fødselsdag, fordi du er bange for at have været et ‘dumt svin’?

- Nej. Mange af de danske boksere, der er blevet mestre og har fået en hel masse, det havde de aldrig fået uden min vedholdenhed. Men er man først ude af øje, så er man også ude af sind. Jeg har ikke så meget tiltro til, at folk kan huske mig og vil komme.

Mogens Palle ved godt, at han har skabt fjender - og at der blandt dem er flere, han tidligere regnede for venner, bl.a. stjernen over dem alle Mikkel Kessler. Det er prisen for at være Mogens Palle.

Ærlig, ærekær og kompromisløs, vil nogen måske sige. Andre ville sikkert bruge ord som kværulant, selvisk og paranoid.

I løbet af sin karriere har Mogens Palle ofte følt sig misforstået og uretfærdigt behandlet. Inderst inde føler han ikke, at han har fået fuld anerkendelse for sit arbejde i boksningens tjeneste. Særligt ikke i Danmark.

Gennem næsten seks årtier - helt præcist siden 1957 - har Mogens Palle styret professionel boksning herhjemme og arrangeret et utal af boksestævner. I dag bor han i Bagsværd med sin hustru og er vel at betragte som pensionist. Selvom datteren Bettina Palle en overgang drev familiens bokseimperium, er Stald Palle i dag dansk sportshistorie. Den tyske mastodont Sauerland styrer nu showet.

Eneste dansker i æresgalleriet

I den lille by Canastota uden for New York ligger boksningens International Hall of Fame. Æresgalleriet hylder de største personligheder inden for boksesporten. Her blev Mogens Palle i 2008 optaget som den første og eneste dansker, og det er en svær underdrivelse at påstå, at han blev en del af det selskab uden kampe uden for ringen.

Sportsjournalist og boksekommentator Claus Borre har i 50 år fulgt Mogens Palle på tæt hold.

- Hans sind og måde at være på er et paradoks. Som promotor er han nærtagende og nidkær i svær grad. Som privatperson er han gavmild, storsindet, og der er højt til loftet.

Claus Borre husker, at han som ung journalist i 60erne ofte skrev otte ud af 10 spalter over en avisside med ros til Mogens Palles boksestævner. Det var dengang, en avisside ’fyldte et spisebord’. Men hvis de sidste to tiendedele rummede så meget som blot en knivspids kritik, var reaktionen sikker.

- Så ringede han og spurgte, hvad fanden i helvede jeg mente med det. Han har altid læst det med småt meget nidkært.

Claus Borre har gennem tiden fået rigtig mange og langtrukne telefoniske skideballer af Mogens Palle. Ved en af de mere mindeværdige sprang Mogens Palle helt de indledende øvelser over.

- Dit kæmpestore røvhul, du er jo helt ude i hampen, lød det, straks jeg tog røret. Helt uden præsentation, og sådan blev han ved. Til sidst spurgte jeg undskyld, men hvem er det, der ringer? Det var ‘Mogens Palle, for helvede’.

Måtte true med politiet

Jeg husker ikke, hvad han var så vred over, men jeg måtte true ham med politiet, hvis ikke han stoppede med at ringe og svine mig til på min private telefon, siger Claus Borre.

Men det er også den samme Mogens Palle, der kan være nærmest ’ufatteligt hjælpsom’ mod folk i nød. Som for eksempel mod DR-journalisten Palle Holgersen, der blev alvorligt syg og endte i kørestol. Hvor andre venskaber gled ud og forsvandt, holdt Mogens Palle fast, fortæller Claus Borre:

- Når der var stævner, sendte Palle altid en taxa ud for at hente ham i rullestolen og satte ham ved ringside.

Han talte ikke om det eller lavede det til et reklamestunt. Han gjorde det bare. Sådan er han også.

Mogens Palles ’betydning for dansk boksning er kolossal’, slår Claus Borre fast:

- Professionel boksning i Danmark eksisterer kun i kraft af ham.

Historien tog sin begyndelse i 1950erne, hvor Palle senior arrangerede amatørboksestævner for københavnerklubben Hermod, hvor han var bestyrelsesmedlem og en overgang formand.

Thorkild Palle blev imidlertid sparket ud af klubben, fordi han betalte amatørboksere for at stille op til et stævne. En hård dom for en almindelig og uskyldig forseelse, siger Mogens Palle i dag om de danske 50ere, hvor man hyldede og beskyttede amatørsporten med alle midler.

Faderens periode i kulden blev aldrig lang. Et stykke tid før de 18 måneders karantæne udløb, kom Hermods bestyrelsesmedlemmer ’med hatten i hånden’. De bad Thorkild Palle arrangere et nyt boksestævne til gavn for den slunkne klubkasse. Dengang trak et velkomponeret boksestævne tusindvis af tilskuere til huse og komponere et boksestævne, det kunne Thorkild Palle.

- Han lejede K.B. Hallen, og der var totalt udsolgt. Det blev en kæmpe succes, siger Mogens Palle.

Overskuddet havnede i klubkassen, men Thorkild Palle fik alligevel kritik bagefter fra Hermod. I en anden anledning overhørte Mogens Palle, hvordan de selvsamme klubfolk, der havde udelukket hans far for at krænke amatørreglerne med honorar for at bokse, pralede med guldure og pengesedler udvekslet under bordet. Det blev den berømte dråbe.

- Hvad fanden gider du det her for? Hvorfor gider du høre på det, hvorfor laver vi ikke nogle stævner selv? spurgte jeg min far:

- Skid dem et stykke og lad os lave det hele selv. Er der penge i det, så tjener vi dem, og koster det, så må vi betale. Det var, hvad der skete.

Far og søn begyndte som nogle af de første at arrangere betalte stævner uden om bokseklubberne. ’Karrieren blev grundlagt på en uretfærdighed’. Det var i 1957, og dengang var Mogens Palle 23 år.

De gyldne perioder

- I begyndelsen lavede vi stævner fra gang til gang. Der var hverken penge eller boksere til at have dem på løn.

I 60erne kom der penge nok i sporten til, at han kunne hyre og holde boksere i sin ‘stald’. Derefter kom de gyldne perioder rullende. Drevet frem af boksepromoterens hjemmedyrkede, folkekære stjerner. I første bølge navne som Christian ’Gentleman Chris’ Christensen og Tom Bogs. Siden trækplastre som Jørgen ’Gamle’ Hansen, Hans Henrik Palm, Ayub Kalule, Gert Bo Jacobsen, Brian Nielsen, Johnny Bredahl og Mikkel Kessler, for at nævne godt en nævefuld.

K.B. Hallen var engang dansk boksnings mekka, og midt i den hårde akustik oplevede Mogens Palle ’de største øjeblikke’. Når en af hans boksere kæmpede sig til et mesterskab, og publikum brølede, så taget på Frederiksberg-hallen var ved at lette, blev han fyldt af stolthed og glæde. Med tiden blev K.B. Hallen for lille, og Mogens Palle flyttede sine boksestævner til andre arenaer. Brøndby Hallen, Randershallen, Forum eller sågar Parken i København. Alle har de huset adskillige af Mogens Palles boksestævner, hvor tusindvis af danskere skreg sig hæse i takt med slagene fra ‘Stald Palles’ publikumsfavoritter.

Når Mogens Palle afholdt boksegalla, trykte BT og Ekstra Bladet særudgaver, de smukke og kendte strømmede til ringside, og publikum stod i kø for at købe billet.

Han forvandlede dansk boksning fra en amatørklub til en millionforretning og skabte mere end 25 verdens- og europamestre fra sin base i lille Danmark.

I begyndelsen var han med ved ringside. Efterhånden som forretningen voksede, og kampene blev tv-transmitteret, trak han sig tilbage til et stille omklædningsrum og fulgte slagene på en lille monitor. Det er endnu et af hans paradokser, forklarer Claus Borre.

- Han kunne skælde, smælde og arrangere boksestævner med tusindvis af tilskuere, men dybest set er han et genert menneske, der ikke har brug for opmærksomhed og rygklapperi. Derfor forlangte han, at tv-producenten forsynede ham med en monitor i baglokalet, så han kunne være i fred.

Fra ringen til baren

- Måske var det bare, fordi han ville høre, hvilket sludder vi sagde på tv om hans stævne, siger Claus Borre med et smil.

Mogens Palle har en anden forklaring: Han har altid haft det svært med fulderikker.

- Der er så mange, der vil hen og snakke med én og står der med deres ølånde. Da jeg var ung, så jeg tit boksere, der lige havde været i ringen, gå direkte i baren til gratis omgange og rygklap. Det er ikke sådan, man bliver god. Det er starten på en glidebane.

Mogens Palle ulejliger sig ikke med at hælde poesi ud over sin lidenskab. Slet og ret elsker han bare boksningen og det hårde, asketiske liv der er en nødvendighed som professionel. Boksetalent er en gave, der ikke må besudles med spiritus, forstår man.

- Og man skal have kærlighed til sporten, konstaterer han.

Mogens Palle fortæller gerne om sin karriere. Han svarer bramfrit og hudløst ærligt på det, man spørger ham om, og selv om der er løbet meget vand gennem åen siden dengang, lurer harme og indignation.

Retfærdighed betyder da også meget for ham, siger han:

- Og jeg er vedholdende. Hvis der er noget, som, jeg synes, er skide uretfærdigt og som, jeg ved er forkert, så bliver jeg stædig.

Så angriber Mogens Palle, og han giver sig ikke, før der atter er ligevægt.

Forretningsmanden Hans Henrik Palm var en af Mogens Palles stjerner i 80erne. Han husker, hvordan man som ung bokser ’gjorde sig til’, når den magtfulde promotor viste sig til træning. Alle ville gerne ansættes hos ham. Hans Henrik Palm klemte sig igennem nåleøjet og lærte hans kompromisløshed at kende.

- Han kunne være kommet nemmere omkring meget, hvis han havde været knap så stædig. Mange gange er det sort og hvidt i hans optik, siger den 57-årige Hans Henrik Palm.

En masse pis

En af de ting, der stadig får alarmen på Palle-radaren til at hyle, er ’når fjolser’ får lejlighed til at udbrede en forkert sandhed’. Som når f.eks. en redaktør kloger sig på hans bekostning, en journalist ikke undersøger historien fra begge sider, eller læsere, der anonymt bræger om boksning i forskellige boksemedier.

- Det irriterer mig, at folk med ringe indsigt får spalteplads til rådighed til at skrive en masse pis. Folk, der læser avisen, ved jo ikke bedre. De aner ikke, at forfatteren ikke ved en skid om tingene. Sådan nogle fjolser, der sidder og skriver på den måde, det har jeg ikke en skid respekt for.

- Hvis jeg ved, jeg har ret, så... jeg er jo ikke idiot. Jeg kan se, hvis jeg ikke har ret. Men det har jeg i de fleste tilfælde, for boksning er det, jeg ved noget om. I modsætning til de fleste andre, der laver noget andet ved siden af, så er boksning min profession. Så bliver jeg vedholdende.

I takt med den stigende succes steg også interessen for bokserne, og boksernes personlige kampe uden for ringen blev også Mogens Palles kampe.

Slagsmål i pressen

Mogens Palle mener i dag, at han er kendt som en nidkær ballademager, netop fordi han tog mange af slagsmålene i pressen.

- Så er det, folk siger, at jeg er en kontroversiel person, og ham Mogens Palle, han er sådan og sådan. Men sådan er jeg ikke, siger han med ophidselse i stemmen.

- De kampe, jeg tog, var altid til gode for bokserne. Det var deres personlige kampe, men det var mig, der blev røvrendt, siger han og ryger over i en anekdote og dengang, han tog kampen op mod Billed-Bladet på Tom Bogs’ vegne.

De havde skrevet en historie, der bevirkede, at bokserens hustru fik frataget sine børnepenge. Rigtigt eller ej: Tom Bogs ville aldrig mere tale med bladet, Mogens Palle tog sin boksers parti og gik i infight med journalister og redaktører på bladet, der i stedet for Tom Bogs rettede uviljen mod den udfarende promoter.

Eller hvad med et nyere eksempel fra ‘Super-Brian’ Nielsens storhedstid? Palle er varm. Et formiddagsblad skrev, at den populære boksebamse var dømt for vold. Promoteren satte straks en advokat på sagen, der slæbte avisen i retten og vandt.

Sejren blev dog dyrt købt. Det lille dementi inde i avisen modsvarede ikke advokatens gigantiske salær, og Mogens Palle følte ikke, at retfærdigheden skete fyldest. Både avis og advokat fik skideballer. Den dag i dag regner Mogens Palle stadig de fleste advokater for ‘slyngler’.

Han kunne også rage uklar med sine egne boksere. Supermellemvægteren Mads Larsen blev rasende, da promotoren gav hans titelkamp til Mikkel Kessler i 2004.

- Jeg føler mig virkelig røvrendt, meddelte Mads Larsen dengang, og det endte med et brud.

På boksernes side

- Alle vidste, at tingene skulle foregå på hans måde eller ingen. Sådan kørte tingene bare, siger Mads Larsen i dag, der også husker, at han var glad for sin promoter, når han boksede på udebane.

- Der var han god at have med. Mogens kunne virkelig opføre sig som en teenager og hyle som de ulve, han var iblandt. Der var han på sine bokseres side, siger den 41-årige Mads Larsen.

Et af de smerteligste opgør med en bokser fra egen stald er fra de sidste år. I 2009 afbrød Mikkel Kessler samarbejdet med Mogens Palle og skiftede til det tyske promoterselskab Team Sauerland.

Bruddet blev heftigt dækket i pressen, hvor det fremgik, at Mikkel Kessler var utilfreds med den måde, han blev behandlet på. I dag gør bruddet stadig ondt på Mogens Palle.

- For mig er Mikkel Kessler i dag som to forskellige personer. Der er bokseren, som jeg selv har bygget op, og som jeg stadig elsker at se i ringen. Så er der mennesket Mikkel Kessler, og han har skuffet mig. Jeg må indrømme, at det var blandt karrierens største skuffelser, da han droppede mig og gik til Sauerland. Der blev sagt nogle ting, der skuffede mig. Efterfølgende har de tyskere ikke gjort noget for ham, som jeg ikke kunne have gjort lige så godt.

Du har haft utallige slagsmål. Er der ikke noget, du fortryder eller ville have gjort anderledes?

- Jeg har flere gange tænkt, at jeg ikke skulle have taget de slagsmål. Det kom ikke mig selv til gode. I sidste ende gik det ud over mig, for jeg kunne jo være ligeglad med, at de skrev, at Brian Nielsen var dømt for vold. Løgn var det jo alligevel. Men bokserne kom til mig, det hele blev læsset over på mig.

Hvordan har du det, når du ser tilbage på din karriere?

- Tiden er gået hurtigt. Jeg ville gerne skrue tiden 50-60 år tilbage og gøre det hele igen. Det har været en dejlig tilværelse. Der har været mange genvordigheder på vejen, men sådan er det. Hvis alt kører i olie, så bliver det også kedeligt.

Mogens Palles styrke er hans sikre blik for at matche sine boksere mod den rigtige modstander på det rigtige tidspunkt. Runde for runde, kamp for kamp har han styret sine boksere frem til titelkampe.

Han tilbragte dagevis i ildelugtende bokseklubber og til stævner, hvor han ledte efter kvalitetsboksere. Han så på mønstre i ringen. Kunne de bevæge sig eller stod de naglet fast som en ko? Var det boksning eller et værtshusslagsmål med handsker.

- Dem er der masser af, men de har ingen fremtid som topboksere. Jeg kunne se, hvem der havde det, der skulle til. Det er bare noget, man kan. Det ligger dybt i mig.

Den evne eller styrke, om man vil, mener Mogens Palle ikke, at han har fået fuld anerkendelse for i Danmark.

- Jeg kunne have fået Mikkel (Kessler, red.) slået ud i første kamp, men det havde hverken han eller jeg glæde af. Hvis ikke de var blevet bygget op step by step havde jeg aldrig fået så mange europamestre. Men det var der mange, der aldrig fattede. Især ikke i dansk presse.

Føler du dig uretfærdigt behandlet herhjemme?

- Ja, i allerhøjeste grad.

I mølposen

I dag lever Mogens Palle livet som pensionist. Han ’har det godt’, men promoterforretningen, firmaet ‘International Entertainment’, er lagt i mølpose. Han har ikke lavet et selvstændigt arrangement, siden Mikkel Kessler blev verdensmester i Brøndby Hallen i 2008.

Han repræsenterer en aldrende bokser, Lolenga Mock.

- Det er bare et hobbyprojekt, siger han.

I dag gider han ikke se boksning mere. Undtagelsesvis et par udenlandske kampe, men ingen danske, for ’der er ingen boksere herhjemme, som er en skid værd. Og det kommer der heller ikke’. Punktum slut.

Han er blevet opfordret til at skrive en bog, så meget af hverdagen går med at grave i gemmerne og sortere i de mange boksere og de utallige historier, der knytter sig til hver enkelt. Barnebarnet Christian, Bettina Palles søn på otte år, tilbringer han gerne tid med.

- Han er en dejlig dreng. Men det synes man jo altid.

Maven buler ud, men det er han ved at gøre noget ved for at holde en truende type 2-diabetes fra livet.

- Jeg tænker over, hvad jeg spiser og drikker. Jeg vil have den her kuffert væk. Når man ser på andre gutter, som kommer gående med sådan én væltende ud over livremmen... det ser ikke smart ud.

Bopælen er stadig på villavejen Skjulet i Bagsværd, hvor han har boet med sin hustru siden 1967. Maden klarer de selv, kommunens leverancer af vakuumpakkede færdigretter ’har bare at holde sig væk’.

- Det skulle stå slemt til, hvis man ikke kunne spejle et æg eller lave en omelet. Endelig er der jo altid frysedisken i supermarkedet.

Penge og formuer gider han ikke tale om.

- Min interesse var ikke pengene. Jeg var ganske enkelt bidt af boksning og har altid forsøgt at gøre alt, hvad jeg kunne, for det gav mig en vis personlig stolthed, når en af mine boksere blev udråbt som mester. Det var en personlig tilfredsstillelse, når det lykkedes.

At det lykkedes kan Mogens Palle roligt tillade sig at konstatere.

- Det var sjovt. Jeg gjorde det gerne igen.

EFTERSKRIFT

Mogens og Bettina Palle har læst dette portræt igennem, inden det gik i trykken. Familien havde ingen større rettelser.

De ville dog gerne understrege, at fortidens kampe er skrinlagt og de har et fint forhold til alle boksere og forretningspartnere i dag, bortset måske fra Mikkel Kessler.

Bettina Palle fortalte, at hun arrangerer en hemmelig fødselsdagsreception for sin far. Den finder sted i Hellerup på selve fødselsdagen fredag den 14. marts. Mogens Palle selv ønskede stadig ikke at holde fødselsdag.