KOMMENTAR

Efter at jeg har indstillet min karriere er jeg flere gange blevet mødt af kommentarer, såsom at jeg nu skal ud i den virkelige verden. Undskyld mig - men det har jeg altså allerede været i 14 år! At være topsvømmer eller en hvilken som helst anden professionel idrætsudøver er et job lige som så meget andet, men jeg synes ikke altid, det bliver anerkendt som et rigtigt arbejde i det danske samfund.

Som topidrætsudøver er du under et konstant pres for at præstere hver eneste dag. Du optimerer din tilgang til karrieren ned i de mindste detaljer. Personligt har jeg lært at stå på egne ben tidligt, og jeg har lært at arbejde individuelt og i hold. Jeg har spist rigtigt, trænet rigtigt, planlagt min hverdag og mine stævner, sat mig mål og stræbet efter at opnå dem. Jeg har lært at håndtere de nederlag, som livet også byder på, på den hårde måde.

Jeg har efter mit karrierestop fået muligheden for at arbejde på deltid i virksomheden Risma System netop på grund af de egenskaber, som jeg har tilegnet mig fra sportens verden. CEO’en i virksomheden mener, at jeg har gode kompetencer, som han kan bygge videre på. Virksomheden ved, at jeg har en god arbejdsmoral, og ser så lidt igennem fingre med, at jeg ikke har andet end en gymnasial uddannelse.

Lotte Friis i bassinet ved OL i Rio de Janiero. Vis mere

I gymnasietiden tog jeg et valg om at satse på min idræt, og derfor gik jeg på Team Danmark-linjen. Det har selvfølgelig påvirket min indsats i skolen i nogen grad, for når du lægger en 20 timers træningsuge oven i skolegang og et socialt liv, så møder du naturligvis udfordringer i din skolegang. Jeg tuder dog ikke over, at jeg ikke har det nødvendige karaktergennemsnit. Jeg tog et valg om at satse benhårdt på min idræt, så det er mit eget ansvar, men jeg fortryder det ikke. Det kommer jeg aldrig til, for jeg har fået så mange fantastiske oplevelser og i øvrigt kompetencer, som jeg har med mig videre i livet.

Ad flere omgange har jeg søgt ind på forskellige studier på kvote 2 uden at blive optaget. Jura er et af dem, og nu vil jeg gerne ind på en kommunikationsuddannelse. Det kan sagtens være, at mine ansøgninger ikke har været gode nok, og det skal ikke lyde som om, at mine rønnebær er sure. Jeg kunne bare have prioriteret min uddannelse højere dengang i gymnasiet, og der er desuden masser af andre ud over mig, som heller ikke bliver optaget på deres drømmestudier.

Det ærgrer mig, at vi som idrætsudøvere nogle gange bliver nedvurderet, fordi vi i andres øjne ’bare’ har været en sportsidiot, der har nydt livet, fjoget lidt rundt og måske endda tjent gode penge. Det er nogle af de spørgsmål, som jeg møder, men det giver ikke et retvisende billede. Jeg har altså ikke bare svømmet rundt i en pool!

Min og andre idrætsudøveres vej har måske ikke været den traditionelle ud i erhvervslivet, men vi har stadig knoklet benhårdt, betalt skat som alle andre og derudover fået en masse erfaringer. Erfaringer, som jeg har svært ved at se, at jeg kunne have fået på andre måder, og det bør også vægte noget i samfundet.