På Peter Bellis nye plade er der for første gang et musikalsk familiesamarbejde, hvor »Pappa« synger sin søn Michels »At se på dig«, som Junior har skrevet som en skilsmisse-støtte til sin søster Natasja.

»Det er meget rørende for os alle sammen i familien,« siger Belli der - naturligvis - dedikerer alle pladens kærlighedssange til June.

Vidste du forresten, at June har reddet Peters liv?

Jo. I midten af 80'erne sad Belli-familien i bundløs gæld, og da Rock-Ulven også så en del til bunden af diverse flasker, gik han helt ned. Ikke langt fra det hus han havde købt efter 16 år i en campingvogn, ville han gøre det hele forbi. Men pistolen for tindingen klikkede to gange. June havde med bange anelser filet slagstiften væk.

»Jeg har meget at takke June for, og jeg er stadig dybt forelsket i hende,« siger Belli som kom tæt på en gældssanering, men endte med at betale alle sit.

den