Øjne og sjæl har været rettet mod filmlandet USA det meste af hans liv. Han har boet der i lange perioder. Men Nicolas Winding Refn støtter ikke præsidentens krig i Irak.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Det var fedt, at Michael Moore tilsvinede Bush ved Oscar-uddelingen. Jeg mener, at manden, der smed maling på Anders Fogh, lavede et levende kunstværk. Jeg savner revolution, er for ung til at have oplevet punk og var ikke født i 1968,« siger Refn.»De unge mennesker, der stod foran den amerikanske ambassade, er vildt inspirerende. Jeg var der selv. Også med oppe på Christiansborg til demonstration sammen med Liv med hendes gravide mave. Jeg følte det lidt som deja-vu fra 60erne.
»Oh, my God, jeg er blevet mine forældre. Alt det, jeg har prøvet ikke at blive. Åh nej«. Men altså, jeg mener da også, at de skal udrydde Saddam. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare sender nogle elitetropper ind og plaffer ham ned,« siger Winding Refn, som godt kunne forsøge at score kassen ved at lave folkekomedier i stil med hans egne Tuborg-reklamer med Zlatko Buric.
»Jeg føler mig vistnok for forpligtet til ikke bare at underholde publikum. Der er jeg stadig den stupide idealist. Man er forpligtet til at give noget mere. Jeg savner, at man kommer tilbage til den politiske kunst. Der er ingen moral i øjeblikket. Alt er ligegyldigt. Folk har glemt grunden til, at de blev kunstnere. Jeg savner punk. Nogle, der vil destruere det hele. Kunsten er den bedste måde at engagere mennesker,« siger instruktøren med tilnavnet Jang.
»Jeg vil sige til de unge: »Smadr det hele!«. Intet er rigtigt. Alt er muligt. »Blair Witch Project« viser, at der ikke er nogen regler. Vi har brug for, at nogen smider en bombe. Vi har brug for en ny Jang. Jeg vil gladeligt donere mit dna til et institut, der forsker i udvikling af kunst og mennesker,« siger Refn med den ikke ringe selvfølelse, der har provokeret mange i den danske medieverden og filmbranche.
Og gjort ham til en ener på godt og ondt.
jae
