Den 25. Copenhagen Jazzfestival er slut med et rekordstort antal besøgende. Selv om det ikke gøres op, har der været tæt på 200.000 tilhørere til 800 koncerter fordelt over ti dage.
København var destinationen for mange kvindelige jazzmusikere, der kom fra nord og syd med en farveskala fra lys blond til kulsort. De kvindelige musikere satte i den grad den 25. Copenhagen Jazzfestival i relief. På nær Tony Bennett var det kvinderne, der løb med de store overskrifter.Det er gået jazzen som det gik kvindehåndbold. I gamle dage var jazz en kunstart, hvor kvinder var et særsyn. At være jazzsangerinde krævede et tilvalg af den håde livsstil på landevejen og i de skumle klubber. Miljøet var hårdt ved mange. Billie Holidays skæbne er klichéen over kombinationen af kvinder og jazz.
Men i dag er det kvinderne, der sælger, ikke kun cd-er, men også koncertbilletter. Ikke alle kvinder gjorde dog en heldig figur. Nogle er hurtige til at adoptere deres mandlige kollegers destruktive adfærd. Således udløb tålmodigheden definitivt med Mississippi sangerinden Cassandra Wilson. Hun medbragte usunde legekammerater og koncerten blev ikke berusende for andre end hende selv.
Chicago pianisten Patricia Barber var også en udfordring. Det er dårlig stil at komme en halv time for sent. At nægte at sige goddag og undskylde er decideret arrogant. Måske hører hendes: I-don't-give-a-damn stil med til hendes image.
Hun er åben lesbisk og måske derfor et offer for klichéen om, at lesbiske skal være hard-core og ikke finde sig i noget og slet ikke noget så åndsvagt, som faste spilletider. Hvem ved?
Men vi kommer ikke uden om, at højdepunkterne under den 25. jazzfestival blev hørt hos sangerinder som Dianne Reeves, Cæcilie Norby og Katrine Madsen m.fl. Kvinderne rykker fra feltet og har både den gule og den prikkede førertrøje.
Efter et par svage år havde det indendørs lokomotiv Copenhagen JazzHouse i år et godt og bredt tilbud. Seks af koncerterne havde kvinder i front! På Plænen i Tivoli var der både Lisa Nilsson og Viktoria Tolstoy fra Sverige, Glassalen Cassandra Wilson, Cæcilie Norby og Dee Dee Bridgewater.
Tusinder og atter tusinder kom igennem jazzfestivalen på de gratis glæder. Pladser og parker har genlydt af jazz. Der var masser af familier med små børn. Selv til Bennett lå en lille pige og krammede sin dyne mellem stolerækkerne mens mørket faldt på.
Jazzfestivalen er også et godt tilbud til folk i kørestol. Det er nemt at rulle ind på græsplænerne. Copenhagen Jazzfestival bliver ikke meget bedre end i år, som var jubilæumsår. Dejligt var det at smage Ceres og Faxe fra ølhanerne.
Skal vi finde noget at kritisere så har Tivoli et lugtproblem. Foran Plænen sidder man i grill-os og i Glassalen lugter der af restaurationskøkken. Men når musikken spiller og det lugter af jazz er det også til at leve med. Næste år finder jazzfestivalen sted den 2. - 11. juli.
