Keira Knightley og Joaquin Phoenix ville med garanti gerne have vundet hver sin Oscar. Men måske skal de to flotte Hollywoodstjerner være glade for at de slap og i stedet blot kunne se på, mens Philip Seymour Hoffman og Reese Witherspoon indkasserede de eftertragtede gyldne statuetter. Mange i filmbyen mener nemlig, at der hviler en forbandelse over visse Oscarvindere.

Således er den italienske Roberto Benigni nærmest forsvundet i glemslens tåge, siden han i 1999 vandt for Holocaust-komedien ''Livet Er Vidunderligt''.

Halle Berry gik lige fra at vinde en Oscar for ''Monsters Ball'' (2002) til at vinde en Razzie (som årets værste skuespillerinde) i ''Catwoman''.

Og lige siden Nicole Kidman i 2003 vandt Oscar'en for ''The Hours'' er hun gået fra en ene fiasko ''The Stepford Wives'' til den næste ''Forhekset'' - en rolle, der i øvrigt i lørdags indkasserede Nicole Kidman og Will Farrell en velfortjent ''Razzi'' som ''Årets Værste Filmpar''.

- Det eneste jeg fik ud af min Oscar-sejre var nogle måneder med gratis champagne og fine middage, siger Dianne Wiest, der efter to Woody Allen-sejre med hhv ''Hannah Og Hendes Søstre'' (1987) og ''Bullets Over Broadway'' (1995) blev reduceret til en birolle.

Michael J. Fox' mor i den pinlige film ''Bright Lights, Big City''. - Jeg kunne simpelthen ikke få andet, mindes Dianne.

I 1999 vandt den bare 26 årige Gwyneth Paltrow ''Bedste Skuespillerinde'' Oscar'en for sin hovedrolle i ''Shakespeare In Love''.

Men i stedet for at bruge prisen som en trappestige til større og bedre roller, blamerede Gwyneth følgende sig i pinlige film som ''Bounce'', ''Duets'' og ''View From The Top''.

- Det kan være en ren belastning at vinde en Oscar i så ung en alder. Og i lang tid var jeg simpelthen ikke i stand til at vælge de rigtige roler, siger Gwyneth, der nu sætter familielivet højere end filmkarrieren.

Men så heldig var den klassiske skuespillerinde Luise Rainer ikke. I hhv 1936 og 1937 vandt den unge skuespillerinde den fine Oscar for ''The Great Ziegfeld'' og ''The Good Earth''.

Og siden sank hun i en lang periode ned i en ensom og smertefuld depression. - Jeg vandt Oscarprisen for min karrieres anden og tredje film. Jeg kunne ikke have været mere uheldig, sagde Luise Rainer.