BOG: »Jeg vil! - bogen om Jon«. Egmonts forlag, 60 sider, 99 kroner
Vindermentalitet. Det er det overordnede tema for bogen om Popstars-Jon, der udkommer på mandag. 17-årige Jon Gade Nørgaard har nemlig en evne til at bide tænderne sammen for at vise, at han er/vil være den bedste - for han elsker anerkendelsen ved at vinde.
I Popstars blev han altså den bedste af 2.007 emner, og han havde på fornemmelsen, at det ville ende sådan:
»Det var et af de mest afgørende punkter i mit liv, så jeg kunne bare ikke blive toer.« Vindermentaliteten viste sig også i Popstars-forløbet: »Jeg kunne godt lide de andre deltagere, men jeg gad ikke det der fællesfis. Det var en solist, de skulle vælge. Ikke den store sociale hyggespreder,« siger han. Og vi får fortalt, at han samme aften, som han fik besked på, at han havde vundet, gik i byen med et par venner - og vandt en karaoke-konkurrence med Gnags' »Mr. Swing King«.
Men på trods af »blærerøvs«-genet og den evige placering på toppen af taburetten, bliver det ikke for meget. Jon kan bære det.
Bogen er skrevet af redaktionen bag det officielle Popstars-magasin, som har fulgt Jon siden den første audition og gennem transformationen fra gymnasieelev i Grenaa i juni til formidler af en sangskriverstjernes (Søren Rasted) arbejde i et topstudie i London i september. Om »Suset ved sangen«, »Viljen til sejr«, »Vejen til stjernen« og »Drømmen bliver til virkelighed«.
Den handler selvfølgelig også om tiden, før Jon blev pigernes skrigeobjekt nummer ét. Vi får at vide, at han har sunget i de lokale The Hottentot Pispot Swingers, Dogshit og The Blowsy Brothers. Han har gået på Mellerup Efterskole, hvor også Karen Busck, Thomas Troelsen fra Superheroes og teenageidolet Toby har gået. Vi får dommernes og producernes ord, samt Jons ord om alle sangene.
For lidt indhold
»This Side Up«-albummet, der er en snak med tre af hans venner og til sidst en diskografi (det havde vist ikke været nødvendigt).
Kort sagt: En rigtig fanbog. Uden noget som helst kontroversielt eller kritisk. Men med masser af billeder, pigerne kan drømme sig væk i. Billeder af barndommens lyshårede knægt, af hans forskellige frisurer, af hans fodboldmedaljer og gamle fodboldstøvler.
Fra en mere voksen synsvinkel er der alt for lidt reelt indhold og for meget pop på de 60 sider. Men »Jeg vil!« er bedre end eye-Q bogen, fordi det er nemmere at komme lidt tæt på én person end fire. Og det er en perfekt julegaveidé til niecen mellem otte og 15 år - hvis bare de ellers kunne vente så længe.
