Hårdt nej til russisk i Letland

Letterne har sagt klokkeklart nej til at gøre russisk til officielt sprog ved siden af lettisk. Resultatet kan betyde yderligere splittelse.

Nej. Sådan lyder det rungende resultat fra det lettiske folkedyb, efter stemmerne fra lørdagens folkeafstemning er blevet talt op i den lille, baltiske stat. Det oplyser Reuters. 75 procent af vælgerne stemte nej til forslaget om at indføre russisk som officielt andetsprog - et forslag, der var bragt på banen ved hjælp af en underskriftindsamling foretaget af den russisk-talende bevægelse Native Tounge. Etniske russere udgør omkring en tredjedel af befolkningen, og det rungende nej er et hårdt slag for de russisk-talende, som længe har følt sig diskrimineret i landet. Lettiske ledere beder nu om dialog mellem de to sproglige grupperinger, inden splittelsen bliver for stor til at reparere. Udenrigsminister Edgars Rinkevics siger for eksempel, at mange russisk-talende stemte i protest, fordi de føler sig fremmede i landet. Inden krydserne skulle sættes, kaldte præsident Andris Berzins dog hele folkeafstemningen »absurd« og tilføjede over for AP, at de fleste letter var mere optaget af, hvordan landet skal komme ud af sin recessionen. - Dette var en afstemning om selve fundamentet for Letland, sagde han til Reuters, da stemmerne var talt op. Letland fik sin uafhængighed fra Moskva i 1991 efter at have været under sovjetisk styre i et halvt århundrede. I 2004 trådte Letland ind i EU. Valgdeltagelsen ved lørdagens afstemning var 69-70 procent.