Den er blevet beskrevet som en af de største hemmeligheder, Sovjetunionen ikke kunne holde. Men man forsøgte det første stykke tid. Hemmeligheden endte sandsynligvis med at koste flere menneskeliv end selve eksplosionen på Tjernobyls atomkraftværk, som skete for præcis 30 år siden i dag.
Meddelelsen var kortfattet, da den kom.
En alvorlig Mikhail Gorbatjov gik på skærmen for at bekræfte over for den russiske befolkning og resten af verden, hvad de fleste havde hørt rygter om gennem flere dage.
»God aften, kammerater. I ved alle, at der har været et utroligt uheld. Ulykken i Tjernobyl. Det har påvirket den russiske befolkning på smertelig vis og chokeret det internationale samfund. For første gang konfronteres vi med atomenergi ude af kontrol,« lød det fra manden, der blev den sidste leder af Sovjetunionen.
Hans korte tale løftede sløret for den værste atomkatastrofe, verden havde set.
Skulle bare have været en sikkerhedstest
Egentlig skulle det bare have været en sikkerhedstest i forbindelse med en nedlukning af reaktor fire på Tjernobyl-værket i Ukraine om natten den 26. april 1986.
Ingeniørerne på Tjernobyl ville teste nødsystemerne for at finde ud af, om reaktor fire - i tilfælde af strømsvigt - ville kunne bruge den overskydende energi i dens turbiner til at forsyne kølevandspumperne med strøm i det korte tidsrum, der ville gå, indtil reservemotorerne gik i gang.
Det var meningen, at reaktorens effekt skulle sænkes fra 3.200 megawatt (MW) til de anbefalede 1.000 MW fredag eftermiddag for at gennemføre testen under mere sikre forhold. Men på grund af et uventet stort behov for strøm, måtte lukningen udskydes til lørdag nat, og effekten blev indtil da bibeholdt på 1.600 MW.
Først klokken 00.23 gjorde de klar til testen igen. Og derfra gik det hele galt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ville gennemføre testen alligevel
Reaktorens ydelse blev sænket for hurtigt. Klokken 00.28 var kapaciteten 500 MW, og fire minutter senere var den blot 30 MW. Den hårde opbremsning førte til en 'forurening' af processen i reaktoren.
Selvom det var på kanten af, hvad sikkerhedsprocedurerne tillod, beordrede den ledende ingeniør - der allerede var forsinket i testens tidsplan - at man ikke skulle vente 24 timer, men i stedet øjeblikkeligt forhøje aktiviteten i reaktor fire.
Det lykkedes operatørerne at øge aktiviteten ved at trække så godt som alle af de 205 kontrolstænger, som fungerede som en form for stopklods i reaktoren, tilbage.
Kapaciteten kom op på 200 MW. Den ledende ingeniør besluttede herefter at udføre testen ved de 200 MW i stedet for ved de planlagte 1.000 MW.
For at gøre klar til testen startede teknikerne alle de turbiner og generatorer, der normalt var i funktion, og øgede gennemstrømningen af vand.
Den konstante gennemstrømning af koldt vand gjorde dog, at teknikerne på atomværket ikke kunne se på sensorerne, at bunden af reaktoren var usædvanligt varm.
Katastrofen var uundgåelig, da testen gik i gang.
Artiklen fortsætter under billedet.
Katastrofen skete på 43 sekunder
Klokken 01.23.04 blev strømmen slået helt fra. Testen begyndte.
Der var tilsyneladende ingen indikationer i kontrolrummet på reaktorens ustabile tilstand, men da testen gik i gang, faldt trykket i kølerørerne drastisk, og i reaktorkernen begyndte vandet at koge og blive til damp. Aktiviteten i reaktoren mangedobledes på splitsekunder og nåede 100 gange sikkerhedsgrænsen. Mere end hvad reaktoren var konstrueret til at kunne klare.
Blot 35 sekunder efter, at testen var gået i gang, trykkede operatørerne på den røde nødknap, der skulle sætte de 205 kontrolstave tilbage på plads.
Men stavene satte sig fast, da de kun var nået en tredjedel ind i reaktoren, da de kanaler, de skulle køre ned i, var vredet skæve, fordi reaktoren var ved at blive ødelagt.
Derefter var der intet, der kunne standse ulykken.
Klokken 01:23:47 steg reaktor fires kapacitet til omkring 30 gigawatt - 10 gange den kapacitet, der var normalt for reaktoren. Kontrolstavene begyndte at smelte, damptrykket steg. Til sidst gav reaktoren efter og eksploderede.
Eksplosionen løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og lod på den måde det radioaktive materiale undslippe den skadede reaktor.
Verdens værste atomulykke var en realitet. Men der gik flere dage, før det blev bekræftet.
Samlede radioaktivt materiale med bare hænder
Selvom der efter eksplosionen var registreret det, der svarer til et jordskælv på 2,5 på Richterskalaen i området omkring Tjernobyl, fik ingen i den nærliggende by Pripyat noget at vide om, hvad der var sket.
Der begyndte at opstå rygter om fædre og ægtemænd, der var kørt på hospitalet, men der skete ikke mere end det.
Intetanende brandmænd blev sendt ind for at slukke ilden ved værket med almindeligt udstyr og vand, der spredte atompartiklerne endnu mere. Mænd i hvide kitler blev sat til at feje radioaktivt materiale sammen. Nogle brugte bare hænder.
Artiklen fortsætter under billedet.
En regeringskommission, udsendt fra Moskva for at få et overblik over katastrofen, slog lejr i nærheden af Tjernobyl. De spiste og drak lokale produkter, som om intet var hændt, og de var ude at undersøge kraftværket uden gasmasker.
Først dagen efter kom en officiel meddelelse om, at Pripyats 45.000 indbyggere skulle evakueres. Men det var 'en midlertig foranstaltning af tre dages varighed', fik de at vide. For værkets direktør havde til myndighederne fortalt, at der var sket en eksplosion på værket, hvor én havde mistet livet, men at reaktoren var intakt og strålingen normal.
Den 1. maj var katastrofen endnu ikke nævnt eller bekræftet. Da befolkningen kun var blevet oplyst om mindre problemer på Tjernobyl-værket, gennemførte de den traditionelle 1. maj-parade i Kiev, hvor blandt andet 1.200 børn deltog og vinkede med flag.
Flere andre steder i landet var der konkurrence om at få lov at deltage i det oprydningsarbejde på Tjernobyl, som ikke var officielt endnu. For det forlød, at man kunne tjene godt. I alt deltog op imod 600.000 arbejdere og militærfolk i oprydningen efter ulykken.
Det var først, da teknikere på et svensk atomkraftværk registrerede øget stråling, at sandheden kom frem.
Mistanken rettet mod Rusland og Ukraine
I løbet af den 28. april registrerede svenske teknikere på atomkraftværket Forsmark nord for Stockholm øget stråling og begyndte at fatte mistanke om, at noget var galt et eller andet sted.
I begyndelsen rettede mistanken sig mod Finland, men finnerne havde også målt forøget radioaktiv stråling. Det samme gjorde man også i Danmark. Sammenholdt med den vedvarende blæst fra sydøst stod det derfor hurtigt klart, at årsagen måtte befinde sig et sted i Rusland eller Ukraine.
Ulykken kunne ikke længere holdes hemmelig. Men omfanget blev ikke meldt ud med det samme.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den 28. april udsendte det sovjetiske nyhedsbureau, TASS, blot en kort erklæring på to linjer om uheldet, hvor der blandt andet stod, at »en reaktor på et atomkraftværk i Tjernobyl ved Kiev var blevet beskadiget ved et uheld.«
Til sidst indrømmede Tjernobyls ledelse dog katastrofens omgang, Mikhail Gorbatjov stillede sig foran skærmen, og en cementsarkofag blev bygget rundt om den ødelagte reaktor for at begrænse den værste stråling.
Hemmeligholdelsen kostede menneskeliv
Men det var sandsynligvis ikke selve eksplosionen, der endte med at koste de fleste menneskeliv. Af de mennesker, som var til stede på værket under ulykken og i dagene efter - de 400 medarbejdere, brandmændene og det medicinske personale - var der officielt kun 47, som omkom af strålesyge og skader fra eksplosionen.
At faren for strålesyge ikke blev meldt ud, men i stedet tilsyneladende forsøgt holdt hemmeligt i begyndelsen, kostede flere livet, da folk opførte sig, som de plejede og ikke passede på i de første dage, hvor de intet havde fået at vide.
I september 2005 udkom en rapport fra The Chernobyl Forum, som bestod af flere FN-organisationer samt regeringerne i Hviderusland, Rusland og Ukraine. Ifølge den blev det samlede antal døde som følge af ulykken 4.000. Det tal omfatter de 47 oprydningsarbejdere og redningsfolk, der døde af akut strålesyge, 9 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, samt 4.000 'ekstra' kræfttilfælde blandt de 600.000 mennesker, der deltog i oprydningen - mange uden ordentlig beskyttelse.
Mikhail Gorbatjov forklarede dog senere i forbindelse med 20 års-dagen for atomulykken, at man ikke med vilje havde søgt at fortie, hvad der var sket.
»Sandheden er, at vi intet havde at skjule, fordi vi i halvandet døgn ikke rådede over nogen som helst oplysninger,« sagde han.
Senere undersøgelser afslørede, at KGB - Sovjetunionens statssikkerhedstjeneste - allerede i 1979 var opmærksom på alvorlige konstruktionsfejl på værket.
Omkring 300.000 blev evakueret fra området omkring Tjernobyl, og kun ganske få er siden vendt tilbage.
Evakueringszonen på 30 kilometer omkring værket er stadig erklæret ubeboelig.
Kilder: Guardian, Chernobyl Gallery, Berlingske, Faktalink, International Business Times, New York Times, Wall Street Journal og Pripyat.com.
