Det græske parlament har onsdag vedtaget en omfattende spareplan, som omfatter skatteforhøjelser, nedskæringer i offentlige budgetter og privatiseringer.

Hovedpunkterne er:

* En "solidaritetsskat" for indkomster mellem 12.000 og 20.000 euro: 1 procent

* For indkomster mellem 20.000 og 50.000 euro: 2 procent

* For indkomster mellem 50.000 og 100.000 euro: 3 procent

* For indkomster over 100.000 euro: 4 procent

* For offentligt ansatte og politikere: 5 procent

* Den nedre grænse for at betale skat sænkes fra 12.000 til 8000 euro og minimumssatsen bliver 10 procent.

* Momsen sættes op fra 13 procent til 23 procent.

* Der kommer en luksusskat på yachts, store biler, swimmingpools m.m.

* Der skal fyres yderligere 150.000 offentligt ansatte, og resten skal gå 15 procent ned i løn.

* Pensionsalderen hæves til 65 år, og en række særlige ydelser falder bort.

* Det græske forsvar skal spare 200 millioner euro i år og 333 millioner euro i 2013.

* Sygesikringen bliver dyrere, og samtidig bliver der indført stærkere kontrol med, at pengene bliver indbetalt.

* Investeringer i infrastruktur for 850 millioner euro aflyses

* Over de næste fire år skal den græske økonomi have tilført 50 milliarder euro gennem en række privatiseringer af havne, lottospil, visse banker, Athens vandforsyning, et olieraffinaderi, minedrift, lufthavne m.v.

Kilde: guardian.co.uk og borsen.dk

/ritzau/