Frederik Løchte Nielsen deltager i disse dage i ATP-sæsonfinalen. Men han ville hellere deltage i de små turneringer.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Frederik Løchte Nielsen mingler for tiden med tenniseliten i London, hvor han sammen med doublemakkeren Jonathan Marray deltager i ATP-sæsonfinalen.

Men trods en noget overraskende start med to sejre efter to kampe, som har udløst en billet til semifinalen, så ville Frederik Løchte Nielsen hellere spille de mindre turneringer - som singlespiller.

- Det er faktisk sværere at være med til de store turneringer, for det er ikke hér, jeg vil være. I hvert fald ikke som doublespiller, for jeg vil hellere være de steder, hvor jeg har valgt at være for at styrke min singlekarriere, siger Frederik Løchte Nielsen til Jyllands-Posten.

ATP-sæsonfinalen i London tager han som en oplevelse, ligesom at han selvfølgelig også er stolt over at vinde Wimbledon i sommer. Men gensynet med Challenger-turneringerne og livet på anden klasse er bedre for hans single-karriere, mener han.

- Der er jeg på ingen måde blevet forfængelig, jeg savner faktisk at spille de andre turneringer, for det er dér, hvor jeg spiller for at udvikle mig, siger Frederik Løchte Nielsen.