Så er Hobro endnu en gang på banen med forslag til, hvordan man kan få afviklet resten af sæsonen, hvis den ikke afsluttes på normal vis på grund af coronakrisen.

I mandags meddelte Divisionsforenings direktør Claus Thomsen, at det bliver Divisionsforeningens administration, som i sidste ende skal beslutte, hvordan sæsonen afsluttes, såfremt den ikke spilles færdig på normal vis de kommende måneder.

Og det har nu fået nedrykningskandidaterne fra Hobro til endnu en gang at komme med idéer til, hvordan man så kan få afviklet sæsonen.

Du kan høre hele interviewet med Hobros bestyrelsesformand, Lars Kühnel, i videoen i toppen af artiklen.

I skrivende stund ligger Edgar Babayan (i gult) og Hobro nummer 12 i Superligaen.
I skrivende stund ligger Edgar Babayan (i gult) og Hobro nummer 12 i Superligaen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Til TV3 Sport foreslår Lars Kühnel nu, at FC Midtjylland kåres som mestre, ingen hold rykker ned fra Superligaen, og at de to øverste hold i 1. division, Vejle og Viborg, rykkes op.

Det ville betyde, at man udvider Superligaen til 16 hold fra de nuværende 14.

»Vi snakker om et scenarie, som sandsynligvis ikke kommer til at ske, fordi der er åbnet op for, at der kan spilles i juni, juli og august måned. Så det er jo kun, hvis vi ikke kommer til at spille flere fodboldkampe i denne sæson,« siger siger Lars Kühnel og henviser til den løsning, man har fundet frem til i Belgien.

Her er ligaen nu blevet indstillet, og Club Brügge er kåret til mestre på skrivebordet.

»Jeg kan se, at man har valgt den løsning i Belgien, som vi også har foreslået hele vejen igennem, og det synes jeg er en positiv løsning,« siger Lars Kühnel.

Dog hersker der fortsat tvivl i Belgien om, hvem der skal rykkes op, og hvem der skal rykkes ned.

Men det har en arbejdsgruppe nu kastet sig over for at finde ud af.

Fredag opfordrede Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) til at holde igen med nedlukninger som den, man ser i Belgien. Det kan du læse mere om her.