Et flertal i Etisk Råd anbefaler politikerne at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge, men det er ifølge en overlæge ulogisk, at rådet ikke går længere.
»Det er klart, set fra min stol, at kvinder i 2023 er modne nok til selv at træffe beslutningen om deres egen graviditet, deres egne misdannelser og deres egen krop,« lyder det fra Øjvind Lidegaard, der er gynækologiprofessor og overlæge på Rigshospitalet
Ifølge Øjvind Lidegaard burde man hæve abortgrænsen til udgangen af 22. graviditetsuge, fordi det først er der, man i dag kan hjælpe et foster til at leve uden for livmoderen.
Og så får kvinden mulighed for selv at tage en beslutning på baggrund af de oplysninger, hun får ved misdannelseskanningen i 20. graviditetsuge.
Kvinden kan selv træffe beslutningen
I dag skal en kvinde søge om at få en særlig tilladelse, hvis hun vil have abort, fordi fosteret ved 20. uge viser sig at være handicappet eller misdannet. Sådan vil det fortsat være, hvis man kun hæver til abortgrænsen til 18. uge.
»For mig er det logisk, at forældre, herunder selvfølgelig især kvinden, selv kan træffe en beslutning ud fra de resultater, der er af den misdannelsesskanning i uge 20,« siger overlægen, der dog roser Etisk Råd for at have anbefalet, at man hæver abortgrænsen.
Øjvind Lidegaard er enig i, at det vil gøre en forskel, at man hæver abortgrænsen til efter udgangen af 12. graviditetsuge, så kvinden kan beslutte sig ud fra den scanning, hun får i 12. graviditetsuge, hvor resultatet typisk kommer i 13. eller 14. uge.
Men her stopper enigheden for overlægen, fordi han kan ikke se det logiske i, at kvinden kan tage stilling til abortspørgsmålet efter scanningen i den 12. graviditetsuge, men at hun ikke må tage stilling til det selv efter den 20. graviditetsuge.
Hvad hvis lægevidenskaben udvikler sig til, at man lærer at holde liv i fosteret fra den 20. eller 21. uge?
»Jeg ser sådan på det at der ikke er udsigt til, at grænsen lige foreløbigt rykker sig meget ned af. Og når folk læser om - i nogle af de kulørte blade - at man kan holde liv i barnet fra 22. uge, så er det jo enkelte eksempler på nogle få centre i verden, men jo ofte med alvorlige følger for de her fostre på kort og langt sigt.«
»Så vi må stadig fastholde, at reglen herhjemme er, at man ikke kan holde liv i børn, der er mindre eller yngre end 23 uger ved fødslen.«
Nogen må tale fostrets sag
Men ifølge formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, handler det om, at man tager hensyn til fosteret.
»Vi synes, det er meget vigtigt, at hvis der skal ske en abort efter uge 18, at det så foregår i et abortsamråd, som kan tage stilling til, at der faktisk er nogle alvorlige forhold ved fostret, der gør sig gældende. Og det er simpelthen af hensyn til fostret. Når vi er så langt hen i graviditeten, så vægter vi hensyn til fostret højt.«
Vil du sige, at kvinden er lige så meget i stand til at kunne tage beslutninger om abort i den 18. uge som i den 20. uge?
»Jeg betvivler ikke kvindens evne til at træffe beslutninger. Hverken i uge 12, uge 18 eller uge 20. Det er hun i stand til. Det er jeg ikke i tvivl om. Men der er også nogen, der skal tale fosterets sag, synes vi i Etisk Råd.«
Hvad er de negative konsekvenser ved at hæve abortgrænsen til udgangen af den 22. graviditetsuge?
»Det er, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til fosteret.«
Man undervurderer kvinderne
For Øjvind Lidegaard er det fuldstændig uforståeligt, at man i Etisk Råd ikke har en læge med i rådet, som arbejder med abort til hverdag.
»Fordi de mennesker, som møder de kvinder hver dag, har jo først og fremmest kendskab til, at de faktisk i meget vid udstrækning er i stand til selv at træffe en beslutning om, hvad de ønsker. Og derfor er det en lille smule trist, at der så sidder nogle folk bag et skrivebord og siger, at de kvinder nok ikke selv kan tage stilling til efter 18 uger.«
»Det holder ikke. Det kan de udmærket godt. Vi møder dem hver dag i klinikken, og konstaterer, at de godt kan træffe den beslutning.«
