Uoverensstemmelser i en række medicinindkøb og mærkelige ekstragebyrer får pårørende til en beboer på Birkehøj Plejecenter i Taastrup til at undre sig: Er der ikke styr på sagerne, eller er der foregået noget lusket, spørger de sig selv?
Mistanken opstod, da Ole Vedelsparre i september udåndede efter en hård periode med sygdom.
I forbindelse med oprydningen efter hans død ringede personalet på Birkehøj Plejecenter til Oles pårørende og spurgte, om de – plejehjemmet – skulle skille sig af med den overskydende medicin.
Nej takkede familien og hentede selv den store pose med de resterende præparater.
»Da jeg åbnede den, tænkte jeg: 'Hold da op? Der er godt nok meget her',« siger Christina Vedelsparre.
Christina undrede sig og gik herefter ned på apoteket, hvor hun fik en udprintet ekspeditionsliste, der viste, hvad Birkehøj Plejecenter havde bestilt til faderen, imens han boede der.
Listen, der fyldte tre tætskrevne A4-sider, rejste flere spørgsmål.
En særlig undren drejede sig om perioden mellem 28. april og 10. maj – en periode på 13 dage – hvor Birkehøj Plejecenter over tre omgange havde bestilt fire glas kalktabletter med 180 stk. i hver. I alt 720 tabletter, hvilket ville dække faderens behov med en tablet dagligt i cirka to år.
»Hvor lang tid ud i fremtiden bestiller man de her ting? Hvor mange præparater skal de have liggende?« spørger Christina Vedelsparre.
Hun tør ikke sige, hvad uregelmæssighederne er et udtryk for. Altså, om de ting, der er bestilt på faderens regning, skyldes, at personalet ikke har styr på bestillingerne, eller om der reelt er tale om »en slags forsyningscentral, hvor man kan tage fra til eget behov«.
»Det har jeg intet belæg for at hævde, men jeg ved bare, at der er meget kontrol, når det handler om medicindosering. Men når det kommer til bestillingen, så er det åbenbart noget helt andet.«
Familien undrer sig desuden over, at der er foretaget flere medicinbestillinger fra apoteket samme dag – og hver gang er Ole Vedelsparre blevet trukket 12,50 kroner i leveringsomkostninger.
»Der laves både bestillinger om formiddagen og igen om eftermiddagen. Dette sker flere gange. Hvorfor kordineres dette ikke bedre, så der er mindst mulige omkostninger for beboeren?«
Christina har kun indblik i faderens forhold, men hun kan ikke lade være med at tænke på, om de samme uoverensstemmelser tegner sig blandt plejecentrets andre beboere.
»For én beboer ser det måske ikke ud af meget, men samlet bliver det en hel del. Der er én kun, der betaler regningen her, og det er beboeren. Vi ville aldrig have opdaget det, hvis ikke vi selv have taget medicinen med hjem. Al bestilling af medicin bliver foretaget af personalet og betalt via betalingsservice, så det har vi ikke tænkt over. Det, tror jeg, de færreste pårørende tænker over.«
Ifølge Apotekerforeningen er der ikke retningslinjer for, hvor meget håndkøbsmedicin plejehjemmene må bestille hjem ad gangen. De må købe det, de skønner, borgeren har brug for.
»Men jeg har ikke selv oplevet, at nogen konsekvent bestiller kæmpestore mængder. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, da man ikke kan vide, hvor længe borgeren skal have medicinen,« siger Gitte Hessner, der er tilskudskonsulent i Apotekerforeningen
Ulla Callesen, der er centerchef i Sundheds- og Omsorgscenter i Høje Taastrup Kommune, ønsker ikke at stille op til interview over telefonen, men vil gerne svare på familiens undren over mail.
Hun understreger, at hun grundet tavshedspligt – også efter vedkommende er død – ikke kan gå ind i en borgers konkrete forhold. Heller ikke selvom B.T. har fået en fuldmagt fra familien, der giver samtykke til dette. Ifølge Ulla Callesen vil det være i strid med Sundhedsloven.
Ulla Callesen oplyser, at man i kommunen – også på Birkehøj Plejecenter – altid følger nogle faste arbejdsgange, når der håndteres medicin.
»Vælger borgeren at have en konto på apoteket til medicin m.m., så overtager personalet den daglige dosering, så beboeren får medicin, præcis som lægen har ordineret.«
Hvor langt ud i fremtiden bestiller I medicin fra apoteket? lyder et af B.T.s spørgsmål i mailen.
»I udgangspunktet til fire uger,« skriver Ulla Callesen.
Ulla Callesen kan ikke – igen af hensyn til afdøde – svare på, hvorfor der i Ole Vedelsparres tlfælde er bestilt 720 kalktabletter, altså hvordan et forbrug til to år harmonerer med kommunens 'regel' om at bestille medicin til blot fire uger ad gangen.
I et overordnet svar skriver centerchefen.
»Når borgere modtager håndkøbsmedicin, kan det være efter aftale med lægen, borgeren og/eller vedkommendes pårørende. Derved kan der fejlagtigt være bestilt flere enheder af samme præparat, idet flere har mulighed for at bestille,« skriver Ulla Callesen og fortsætter:
»Men overordnet kan jeg oplyse, at der ikke er en indikation af, at præparater, vi har bestilt, forsvinder. Og vi er lige nu i gang med at justere vores arbejdsgange for at optimere bestillingerne, så denne problemstilling undgås i fremtiden.«
