Set i bakspejlet gjorde familien denne sommer det rigtige: dumpede Kastrup Lufthavn og fløj i stedet fra Odense. Her var gratis parkering, morgenkaffe med rundstykker og en fænomenal feriestemning.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Udlandsrejser er ofte betinget af flytransport - et nødvendigt onde for erhvervsrejsende, men til gengæld en del af fornøjelsen for tusinder af familier, der har sparet sammen til årets store ferie.Skrækopskriften på en rigtig dårlig feriestart er lufthavnens urimeligt høje parkeringsafgifter, tusinder af feriestressede, frustrerede mennesker, langsommelig sikkerhedskontrol, nedbrudte bagagebånd, ustabile computersystemer, strejker og flyforsinkelser -velkommen til Københavns Lufthavn.
Med den uindbydende udsigt til ovenstående scenarium beslutter vi denne sommer at gøre noget andet, og fra vi drejer nøglen til hjemmets hoveddør, til vi står på destinationen, er ferierejsen i år en perlerække af vidunderlige oplevelser.
Provinsiel idyl
Mens mosekonen endnu brygger, kører vi i den smukke sommermorgen tværs over Sjælland, over Storebæltsbroen til Beldringe, ti kilometer nord for Odense.
Ferieforventningerne hos mor, far og to drenge i skolestartalderen er høje, og snart dukker Odense Lufthavn op mellem blomstrende rapsmarker og lysegrønne bøgetræer.
På den fodboldbanestore parkeringsplads foran bygningen holder der femten biler, og det er bare at udvælge sig en bås - ikke noget med bomme, plastikkort og samtaleanlæg.
Mens lærkerne triller under en fynsk, blå himmel, triller vi vores kufferter ind i lufthavnsbygningen. Morten Korch kunne have skrevet drejebogen.
Det er lidt overdrevent at bruge udtrykket terminal om det store lokale, hvor kun en enkelt person checker ind foran os. Den søde dame bag skranken ordner hurtigt formalia i form af boardingkort - nogle plastlaminerede, blå taloner, der igen skal afleveres ved ombordstigning.
Ingen butikker
Vél lettede for den tunge bagage kaster vi os over langbordet med kaffe og rundstykker. Ikke noget med plastik her - næh, blå stofdug på bordet, kop og underkop i porcelæn rigtige knive i rustfri stål, flere forskellige slags rundstykker, smør og marmelade.
Velkommen til Odense Lufthavn.
Ventetiden går med kaffen - der er nemlig ingen butikker. Det sparer os for at bruge af feriebudgettet til ligegyldige, overprissatte ting, fordi pengene sidder løsere, når man glad er på ferie.
Vi bliver kaldt til gaten (der er vist kun den ene) og skal passere gennem sikkerhedskontrollen, hvor en stander fra et fodgængerfelt med rød og grøn lysende mand gør enhver analfabet forstående, når det er hans eller hendes tur til at gå gennem skanneren.
BagageN efter havetraktor
Snart lander Cimber Airs chartrede turboprop, en ATR72 med plads til 50 passagerer. Den er startet fra Karup og medbringer enkelte passagerer.
Mens vi veloplagte trasker ud til flyet, kører en havetraktor bagagevognen med vores og andres kufferter frem til lastrummet - intet kan gå galt.
Ombord på flyet er der 'free seating', som betyder, at man smækker sig ned, hvor det nu passer én.
Da H.C.Andersens fødeby er skrumpet til størrelsen af en modelby, kommer de to stewardesser først rundt med drinks og derefter med mad til børnene. Vi har ikke bestilt børnemenuer, men ved at checke personnumrene har man frembragt bakker med frikadelleburger, en rugbrødsmad med pålægschokolade, nogle agurkstave og en pose vingummi samt en brik med juice og en med kakaomælk.
Vi voksne får paté og salat og alt, hvad vi kan drikke af øl, juice, sodavand, vine og kaffe.
Med tidligere flytider i hukommelsen, spørger jeg en af stewardesserne, om det stadig er muligt, at børn må besøge cockpittet?
Besøg i cockpittet
-Ehh ... i princippet ikke. 11. september og så videre, svarer hun. -Men ve' du hvad? Jeg tror, det måske kan lade sig gøre - jeg spørger piloterne. Ti minutter efter kommer hun smilende tilbage og nikker, hvorefter drengene følger efter til cockpittet, hvor kaptajnen gennemgår, hvilke sektioner af instrumenter og knapper, der styrer hvilke dele af flyet. Drengene er synligt imponerede.
Efter godt tre timers flyvning lander vi rettidigt i Forli-lufthavnen i Norditalien - en overskuelig lufthavn - omkring dobbelt så stor som Odenses.
Bagagen er læsset af på fem minutter, og snart er vi i en udlejningsbil på motorvejen til det lejede landsted i Umbrien.
Foran os venter en uge med uimodståelig mad, maleriske middelalderbyer og åndeløse naturscenerier
